Fynboerne
1929-06-09
Afsender
Elena Larsen
Modtager
Johan Larsen
Dokumentindhold
Johannes og Andreas Larsen har været på besøg, men de havde en gæst med og havde ikke tid nok til at se på den nyfødte. Larsen sagde dog, at han lignede Andreas/Puf.
Elena/Bimse har set Grete Jensen og Hans Sybergs fajanceudstilling. Hun kunne godt tænke sig nogle tallerkner, men de var dyre.
Den følgende dag kommer der gæster.
Lysemose er brændt.
Transskription
Søndag d 9-6-29
Kæreste Lysse
Nu er Stamherren blevet klædt paa til Natten og faaet sin Aftensmad og ligger pænt i sin Kurv og kigger sig omkring med et Par store fornuftige graablaa ["blaa" indsat over linjen] Øjne. - Las og Puf var her som sagt i Gaar, men de havde daarlig Tid og de var her desværre sammen med Hjelmsteds saa de fik ikke rigtig set din Søn saa godt som de skulde. Ja nu kan jeg huske at Las selv sagde at han lignede et Fotografi han har af Puf som spæd. - I Dag har jeg været oppe det meste af Dagen og i Eftermiddag kørte Lis Mor og mig ind paa Amagertorv til "Bo" hvori Hans og Gretes Keramik er udstillet i 2 Vinduer; hvor er der mange henrivende Ting som man har Lyst til at eje, bl a. kunde jeg godt lide at have 12 Tallerkner [et overstreget bogstav] til et Frokostbord, de er yndige og vilde se storartede ud, men de er jo kun for Rigmænd. - Nu ligger jeg gudskelov atter i min Seng, for jeg kan jo ikke nægte, at jeg er lidt træt, men jeg bliver betydelig bedre for hver Dag.
I Morgen kommer Tante Lugge, Muddi og Mimi til Eftermiddagste og om Aftenen Niels Erik. - Det er sandt, vil du hurtigst møjligt skrive til mig, hvad der skal gøres ved Pegøjen, du har givet Besked til Kylle og hun har naturligvis ikke husket det.
Har du set at Lysemose er brændt, det er sørgeligt, og uhyggeligt med alle de stakkels Kreaturer, det er dog en Trøst at den smukke Hovedbygning blev reddet.
Nu skal Kylle gaa, saa du maa i Hast ende med en Masse Hilsner fra
din Søn og din Kone, Bimse
[I brevet er indlagt et avisudklip]
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Elena/Bimse Larsen fødte 27. maj 1929 sønnen Peter. Efter opholdet på Fødselsstiftelsen boede hun en tid hos sin mor i København.
Grete Jensen og Hans Syberg havde en produktion af fajance; Hans og Grete Keramik.
Pegøjen var formodentlig en form for vogn.
Det vides ikke, hvem Mimi var.
Else Birgitte Brønsted
Louise Brønsted
Elisa Hansen
- Hjelmsted
Grete Jensen, f. Hansen
Andreas Larsen
Johannes Larsen
Elisabeth Neckelmann
Marie Neckelmann
Hans Syberg
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen