Menu

Fynboerne

1897-07-26

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

I.A. Larsen har af skipperen fået at vide, at de først kan sejle sidst på ugen.
Johannes Larsen har malet på Marie og Christine (Uglen) på Klintebilledet. Der går en dejlig hættemågeunge under sofaen, og Larsen fodrer den med regnorme.
Larsen har skudt en stor kat hos Rasmus Pedersen. Den tog kyllingerne.

Transskription

Kjerteminde 26 Juli 1897.

Min egen Kæreste!
Tusind Tak for Dit Brev som jeg fik i Gaar. Jeg tror ikke at vi kommer af Sted før sidst i Ugen, jeg hørte før at Fader spurgte Skipperen om hvornaar han troede at han kunde blive sejlklar og han svarede at der vilde altid gaa et Par Dage endnu, Resultatet er altsaa at de ved det ikke. Du skal nok faa Brev saa snart der foreligger noget bestemt derom. Fredag og Lørdag havde jeg rimeligt godt Vejr til mit Billede og den første Aften fik jeg malet en Del paa Marie og Uglen og den anden paa Træerne og Kragekloen. Her gaar saadan en dejlig Hættemaageunge inde under Sofaen. Agraren kom med den i Formiddags. Den fejler lidt i den ene Vinge, men den kan nok komme sig, den har lige spist et Par Regnorme som jeg satte ind til den. I Gaar Eftermiddags var vi paa Besøg paa Scheelenborg, og spiste en Masse Stikkelsbær i Haven før vi skulde ind at spise til Aften saa det gik jo lidt ud over Appetitten. I Aften tænker jeg at det bliver Vejr til at komme i Klinten. I Middags skød jeg en stor graa Kat oppe hos Rasmus Petersen. Da vi kom og skulde i Vandet fortalte Konen at der lige havde været en Kat og haft fat i en af Kyllingerne og at den sad oppe ved Hegnet ind til Højrups Have. Rasmus rendte saa ind efter Bøsse og Patroner og jeg listede mig saa derop efter men Katten forsvandt ind bag Hegnet, heldigvis havde jeg ”Jansen” med og sendte hende ind efter den og et Øjeblik efter kom Fyren ganske rigtigt og blev skudt og begravet med det samme af Rasmus som havde en Spade ved Haanden, og var synlig oplivet over at den ikke skulde spise Kyllinger mere. Jeg har lige skrevet til Baronen og Peter og Marie har skrevet til Baronen og Hønset. Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsen: Sommerdag ved Brinken/Fire piger på Lundsgårds Klint.
Larsen maler også en krageklo

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Larsen fik malet "en Del paa Marie og Uglen og en del paa Træerne": De to søstre, Marie og Christine (Uglen) optræder begge på billedet Fire Piger på Lundsgårds Klint/Sommerdag på brinken.
Jansen var Johannes Larsens jagthund.

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien