1928-04-28

[Håndskrevet på kuvertens forside med blæk:]
Fru J. Warberg Larsen
”Kærbyhus”
Kjerteminde.
[Håndskrevet på kuvertens forside med blå kuglepen:]
18/6 2001.

[Håndskrevet med pen på kuvertens bagside:]
Warberg Larsen
Blegdamsvej 19
Ø
[Håndskrevet med blyant på kuvertens bagside:]
28-4-1931
Ikke mere end [ulæseligt]
[På hovedet:] 74360

[I brevet:]
Kære lille Mams!
Tusind Tak for Seddelen hvor er du dog god ved mig det er bare alt for meget lille Mor. Jeg maa virkelig passe paa jeg gaar og blir saa forvænt bare for den Sygdoms Skyld.
Men hør, Pinse? Har jeg talt noget om Pinse, det ved jeg ikke Spor af, forresten kan det godt være, dog er jeg ikke saa sikker paa Befordringen helst vil jeg selvfølgelig cycle, det er det morsomste – langt og det billigste
Nu faar vi se hvad Reserven siger.
Befindendet er godt selv om Foraaret nok kan mærkes.
Desværre er Tante Ugle saa daarlig, hun er begyndt at komme op, forfærdelig ser hun ud, skrækkelig vil jeg sige dig, jeg har sjeldent set noget lignende.
Rie vilde ringe til Bodil hvis det ikke snart blev bedre, selvfølgelig har Bodil været der men ikke efter den begyndende Opstandelse.
Jeg huskede Tante Dis, sendte Søndagsbrev. Joh, det er snart 3 M. naar det endda kun var den organiske Sygdom det gjaldt, saa var alt ikke saa slemt, men forhaabentlig gaar det alt sammen, hvordan og hvorlænge det vil saa vise sig.
Vodropsvejerne ser noget sort paa det synes jeg. Desværre plejer de at se rigtigt. Lille Janna gaar rundt og er saa forsømt, siger de, det lille Skind. Det er ikke let saadan lige at gøre rede for hvad jeg vil og hvorfor jeg ikke vil, det kan vil altid tale om naar jeg kommer hjem, men hvad i Alverden antager du Dres for
II
dersom du tror, saadan som Du tror saa saa tror du forkert, forresten er jeg begyndt at spille, ikke øve, men, kun ganske ubetydeligvis jeg vil begribeligvis ikke bringe mere Øvning til Huse; min Time er slet ikke at foragte. Da jeg spillede for Dres for at hun kunde sondere Terrænet nu efter Standsningen sagde hun igen en hel Masse om mit Talent, det lyder meget tiltalende blot kunde jeg ønske at det viste sig lidt kraftigere. Nej, Dres, Mor, bare du kendte hende, jeg har aldrig nogensinde set op til nogen som til hende. Hun er et pragtfuldt Menneske.
Det var maaske meget klogt af jer ikke at fortælle mig om Fru Jensen dengang, men saa fik jeg det Gengæld at vide paa en lidt drøj Maade. Men Mor kan jeg ikke faa Lov at tage til Hareskov en Dag det piner mig slet ikke at vide noget ordentlig eller rettere intet om hvordan det gaar dem, jeg vil dog saa gerne se de Smaa og tale lidt med Manden, maaske bor de i Værdløse hos Thorvald Jensens Søster, men det er da lige ved Hareskov. Maa jeg ikke? Jeg har det sagtens godt nok, Mor!
Hvad Tinge angaar skriver vi slet ikke til hinanden, vi venter ham saa smaat herud paa Fredag véd dog intet bestemt, det var morsomt at se ham igen.
Mon Tinge skal hjem til Pinse? Hvordan er Sihmfamilien? Jeg maa da endelig huske at hilse dig fra Ellen Bramsen, jeg har
III
været der til Frokost en Dag. Ellen er storartet, hun ser paa Menneskeheden med de rigtige Øjne. Gid alle gjorde det.
Du skulde bare se Frederiksberghave, fuldkommen eventyrlig, ubeskrivelig smuk, kunde du ikke ikke engang komme herover naar jeg ikke ligger i Sengen det tykkes mig kunne være saa fornøjelig. Kender I Stodderkongen, det er vel nok en Mand og Gæst med. Den er af Erling Kristensen Jeg lånte den ude hos Lomme i Gaar Jeg var ude og passe lille Jesper, Eskild og Lomme var paa Skovtur. Mage til Barn har jeg da aldrig været ude for, en hel lang Dag med en Fremmed uden Gran af Vrøvl, slet ikke for artig, bedaarende sød. Ja, hvor er han dog kær saa skælmsk og henrivende.
Og hvor de bor storartet, har du nogensinde set deres Lejlighed, den er lige efter mit Hovede. Jeg bad vist stille Ta Lugge om at til Ta Elle det maa I saa gøre
Naa saa Ferie, gør’ i Haveanlægning, bare det var os der havde din Ruin, Tante Elle maa da være henrykt over det Tillæg til Haven jeg glæder mig til at se det.
Bibbe