1902

[Fortrykt øverst til venstre side 1 samt s. 3:]
R. HARRIS E. SAWYER
CHEMIST AND BACTERIOLOGIST,
176 FEDERAL STREET,
BOSTON, MASS., U.S.A.

TELEPHONES 4650 MAIN,
385 DORCHESTER.

[Fortrykt øverst til højre side 1:]
SPECIALIST IN THE ANALYSIS OF
BARKS,
TAN EXTRACTS AND LIQUORS;
OILS AND DRESSINGS.

[Håndskrevet:]
Kæreste Mor!
Tak for dit lange Brev som vi fik igår sammen med Lugges. Det er så rart for os at I skriver så udførligt om alle de nærmere Omstændigheder, så at vi kan tænke det alt sammen omtrent lige så levende som hvis vi havde været med, og det forekommer ikke så meget som om vi er langt borte fra jer og uden for det altsammen. Hvor er det dog svært at forstå at Far er borte, - det er ligesom det ikke er mulig at få det helt til at gå op for Bevidstheden. Jeg kan se ham for mig og høre hans Stemme, men det er vanskeligt at forstå at han kun skal leve i vor Erindring herefter. Godt er det at have så mange gode og lyse Minder om ham, ja det er jo en Skat for hele Livet, og med sin mageløse Tålmodighed vil han altid stå for os som et Forbillede.
Hvor var det dog godt at han slap for at lide så meget, - en lykkelig Mand må man da kalde ham, - at gå bort så roligt og fredeligt uden vel en Gang at vide hvad for en forfærdelig Sygdom han gik med, - efter at have levet den bedste Del af Livet, - og uden at blive gammel, - og være så savnet og begrædt, - det må man kalde en lykkelig Lod. Men det er jo som om Hjærtet skulde briste når man tænker på Tomheden og Stilheden hjemme og på jer som ser hans tomme Stol og Plads.
Jeg håber vi får Talerne så nær som mulig, - har du ikke fået en Afskrift af dem. Sig til Pal at jeg tænker på ham også ligesom på jer andre, - jeg ved at det er vel gået ham så nær til Hjærte som vel noget kan. - Tænk at ["at" overstreget] hvor underligt at Fars ["Fars" overstreget] hans Tid hos Far skulde blive 25 på Dagen.
Hvor var det dog godt at vi kom hjem i fjor og at Harris og jeg nu altid kan tale om ham og at vi har de gode Minder sammen om ham. Og de kom jo til at holde så meget af hinanden. Lille Grethe kan kende hans Billeder, men jeg tror ikke hun vil blive ved at kunne huske ham. Hun husker derimod dig tydeligt og siger bl.a. "Jeg ser Skinny med Bedstemor" og "tror du min egen Bedstemor vil fortælle mig en Historie når hun kommer." Hun har hørt os tale om dit [ulæseligt ord] og det spiller en stor Rolle i hendes Fantasi. - Tænk når du kan besøge to gifte Døtre her - og et endnu ubestemt Antal af Børnebørn. Fremtiden står jo som et stort ? for os alle ["alle" indsat over linjen] Billy kan jo ikke godt gifte sig før til Foråret og vil gærne tilbringe nogen Tid i Danmark, men du skulde jo ikke gærne være her når de er der, nu skal vi se hvad du skriver om det hele. At Far ikke nåede at få at høre at Christine skal leve her, - er noget jeg ikke kan beklage, for dette Amerikavæsen var ham så hårdt imod altid. -
Vi har fået Kulde nu og skal til at indrette os for Vinteren, - have fyret i Kælderen, og have mørke Gardiner og dobbelte Vinduer her i Harris Stue Her bliver hyggeligt, tror jeg. Vi har fået Tæppe på og nogle Planter herind og det søde Bordtæppe som du gav os klæ'er det så godt. Vi tænder en lille Brændeild til Måltiderne i Spisestuen, det er så ["så" indsat over linjen] hyggeligt. -
Billy kommer mest hveranden Aften og vi kommer til at holde mere og mere af ham, han er et vældig sødt Menneske.
Grethe står og gnubber og vil ud, så jeg må slutte nu.
Med de kærligste Hilsner fra os alle tre, - mest fra
Pelle