Fynboerne
1937-09-12
Afsender
Marie Larsen
Modtager
Laura Warberg Petersen
Dokumentindhold
Marie Larsen har været til Henning/Bror og Kirstens bryllup på Rørdam. Lars Swane var ikke inviteret, for Vilhelm/Klaks var utilfreds med, at han ville være maler. Da Christine Swane erfarede dette, tog hun heller ikke med.
Marie m.fl. var på køreture fra Rørdam. De var i Jylland og i Odense. Derefter var hun ca. 10 dage i Kerteminde, hvor hun hjalp med at passe børnene. Ane/Lillepigen var blevet nemmere at omgås. Marie var på rådhuset i Odense og se Johannes Larsens freskoer, og de besøgte Farbror Urban på næsten 90 år i Svendborg.
Christine Swane arbejder på værker til Grønningen. Hun og Marie har fået nye genboer, og de er omgivet af mennesker.
Transskription
Lindøgaard d. 12 – 9 – 37.
Kære lille Bi / Endelig får jeg begyndt på Skriveriet. – Da jeg skrev Din Fødselsdagshilsen skulde jeg jo Dagen efter rejse til Rørdam til Bror og Kirstens Bryllup. Henning hentede mig i Ejby, han var Dagen før kommen hjem fra en Biltur i Norge sammen med Ditte, en af Asmussens Sønner og en anden ung Pige, de havde kørt rundt i 14 Dage, ligget i Telt og moret sig godt, både han og Ditte var så solbrændte; hun var med til Bryll, jeg syntes hun var så sød, kedeligt at de ikke kan lide hende på Rørdam. – Vi morede os godt til Festen, der var kun det kedelige at Uglen ikke var med; det kom af at vi var inviteret derover i Sommers og troede at Invitationen gjaldt os alle 3; men så viste det sig at Lasse ikke skulde med; på Rørdam er de vrede over at Lasse er begyndt at male og så vilde Klaks ikke have ham med og da Uglen og Lasse havde bestemt at de vilde ud og male sammen, tog de til Båstad sammen ["sammen" overstreget] i Stedet for ["i Stedet for" indsat over linjen] Uglen vilde selvfølgelig heller ikke derover når hun fik at vide at Lasse ikke er velkommen. – Jeg var på Rørdam en Uge, Søster var hjemme og Ingrid Ravn boede hos Mama og Aggi, hun kom ned hver Dag og vi gik i Vandet sammen; Søster har fået Kørekort, den sidste Dag kørte hun for Gudrun og mig Fru Knarreby og Aase K. til Lillebæltsbroen vi kørte over den og lidt ind i Jylland, det var en dejlig Tur; Dagen efter kørte hun for Gudrun og mig til Odense, vi var til The hos Kirsten, Bror og Henning kom også og de skulde da alle 3 med til Rørdam, (det var en Lørdag), Bror og K. har faaet en yndig og hyggelig moderne Lejlighed, en Mængde Brudegaver fik de, blandt andet Billeder til at hænge på Væggene; af Uglen, Lasse, Las, [ulæseligt] og Bertel; da de andre kørte, gik jeg til Banegården og tog til Kerteminde, hvor jeg var en halv Snes Dage; Du kan tro de 2 smaa er søde, Lillepigen taler nu så fornuftigt og lille Jeppe siger alting bagefter, det er en dygtig Dreng og lille Ane er blevet meget blidere, det er sjældent hun er arrig nu; jeg havde meget med dem at gøre da Barnepigen havde Ferie og Else og Frk. Hansen havde travlt, jeg gik til Stranden med dem, hvor de morede sig herligt med at samle Skaller; mens jeg var der var vi alle en Eftermiddag ude hos Elses Forældre og Else og jeg var på Rådhuset og se Las's Freskoer; den sidste Søndag jeg var der var Las, Puf og jeg i Svendborg for at se til Farbror Urban, han var meget glad over at se os og havde det virkelig forbavsende godt, han ser og hører dårligt, men ellers rask og i godt Humør, tænk han bliver 90 i December; Familien var umådelig elskværdig de har fået bygget et Sommerhus på Thurø og da vi havde drukket Kaffe kørte vi allesammen derover, det varede kun 10 Minutter, der var dejligt, det lå helt nede ved Stranden begge Døtrene havde Kajakker; vi var der en Timestid og kørte så hjem til et overdaadigt Aftensbord; KL. 9 kørte
[Skrevet på tværs øverst på s1:]
X Sverrig og 3 store og nogle mindre Akvareller i Kerteminde og nu skal hun male i Birkerød så hun kan få en god Udstilling på Grønningen i Januar. Heirings har bygget dem et dejligt nyt Hus i en Del af deres Have og solgt det andet og vi har fået Fru Ferlov til Genbo, hun har lejet det ny Hus nede ved Søen for 2 År; Hans Christian Branner har ogsaa lejet i Birkerød i Skrivergaarden, ikke så langt fra os, så vi har snart mange gode Venner derude. Nå nu må jeg vist slutte, det er da et nogenlunde langt Brev selv om det ikke er særlig morsomt. -
[Skrevet langs venstre kant på brevets s1:]
Hav det nu godt til vi ses kæreste Bi, hils Manse mange Gange når Du ser ham og tusind Hilsner og Kys til Dig selv fra Rie. –
[Skrevet på hovedet øverst på s. 1:]
Alle på Lundsgård hilser. – De små Hunde er henrivende.
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Johannes Larsens bror, Vilhelm/Klaks, og hans familie boede på skovridergården Rørdam.
Det vides ikke, hvem Asmussens søn, Mama og Aggi, Ingrid Ravn, Fru Knarreby, Bertel og barnepigen var. Søster var der flere i Larsen-familien, som blev kaldt.
Vilhelm/Klaks Larsen og Sigurd Swane havde en brevveksling om Lars Swanes fremtidige erhverv. Sigurd Swane ønskede, at Lars skulle uddanne sig indenfor skovbrug.
Gårdens navn er skrevet øverst s. 1
- Ferlov
- Hansen, hushjælp, Kerteminde
- Heiring
Andreas Larsen
Gudrun Larsen
Henning Larsen
Jeppe Larsen
Johannes Larsen
Urban Larsen
Vilhelm Larsen
Kirsten Larsen, Elena Larsens veninde
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Didrik Overgaard Nielsen
Emma Overgaard Nielsen
Christine Swane
Lars Swane
Ane Talbot
Martin Warberg Larsen
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0416
Nej
Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer
Omtalte genstande
Christine Swane maler akvareller til en udstilling på Grønningen.