Fynboerne
1901-09-23
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Puf er syg og har tabt sig. Fritz Syberg (Baronen) er kommet.
Johannes Larsen maler på et billede af stære.
Transskription
Kjerteminde 23/9 1901.
Kæreste Alhed!
Tak for Dit Brev som jeg fik i Dag. Uldtrøjerne er købt og bliver sendt i Eftermiddag som Banemærkepakke. Det er dog forfærdelig trist at det trækker saa længe ud med lille Pufs Sygdom og at han taber sig saadan den lille Stakkel. Hvor jeg dog længes efter Jer og holder forfærdeligt meget af Jer. Baronen kom i Aftes jeg skal hilse fra ham. Jeg skal ind at male videre paa mine Stære naar jeg nu har faaet Kaffen, saa der bliver ikke noget langt Brev denne Gang. Moder beder mig om at hilse Dig. Fader er i Odense. Farvel for denne Gang mange kærlige Hilsner, bare vi snart maa ses
Din hengivne
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
- Odense
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande
Johannes Larsen maler på et billede af stære.