Menu

Fynboerne

Sommer 1929

Afsender

Andreas Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Andreas/Puf og Johannes Larsen kan ikke komme på besøg hos Elena og Johan/Lysse lige nu. Andreas er ved at få opført et tomatdrivhus, og Johannes Larsen får købere af et stort billede på besøg samt også andre gæster.
Andreas spørger, om han må låne 400 kr.
Johannes Larsen nyder at være på Romsø.

Transskription

Vend!
Vend!
Vend!

Kære Lysse!
Vi kommer desværre ikke over til dig denne Søndag heller. Der er meget i Vejen, nu skal du høre: For det første: hvad der optager mig den ganske Dag, og ligger mig paa Sinde om Natten: jeg er ved at faa bygget et Tomathus. Fabrikanten som byggede Drivhusene 1918 har lavet det, og han kommer og stiller det op Fredag eller Lørdag og saa kan jeg jo ikke tage herfra om Søndagen, da jeg ikke ved hvordan han vil indrette sig. For det andet venter Far i denne Uge de Mennesker som har bestilt det store Billede fra Romsø og for det 3die og 4de venter vi G[ulæseligt ord], Tykke og muligvis Dul hertil Lørdag og muligvis Magisterens Lørdag eller Søndag, saa du kan se der er nok at gøre! Men som vi har tænkt os at gøre Turen frem og tilbage paa en Dag, kan det jo være en hvilkensomhelst Søndag ellers. maaske den næste, hvis vi er færdige med at lægge Glas i Drivhuset til den Tid. Du skrev ["Du skrev" overstreget] da du skrev sidst, havde din Vigtighed bredt sig til, foruden din Søn, ogsaa at omfatte din Bankbog. Du kan vel ikke tænke dig at laane mig 400 Kr til November altsaa fra nu - November? S. u. s. (Svar udb. snarest) Far har det aabenbart godt paa Romsø, jeg taler med ham i Telefonen næsten hver Dag. -
Nu fik jeg Brev fra din Kone, hun skriver, at det vilde passe bedre om vi kommer næste Søndag istedet, saa vil vi blive modtaget paa Jeres "Landsted". Det lyder lovende og passer altsaa ogsaa os godt.
Mange Hilsner
Puf.

Omtalte genstande

Johannes Larsen har malet et stort billede med motiv fra Romsø.

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Elena/Bimse og Johan/Lysse Larsens første søn, Peter, blev født 27. maj 1929, og han er omtalt. Andreas/Puf Larsen beder om at låne 400 kr "til November". Elena og Johan Larsen flyttede til gården Båxhult i 1929, og dette "Landsted" omtales.

Andreas/Puf Larsens tomatdrivhus var opvarmet. Varmeanlægget gav i 1932 en del problemer.
Det vides ikke, hvem Tykke og Dul var.
Køberne af Johannes Larsens store billede fra Romsø kendes ikke.

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen