1919-12

Kære søde Lugge og lille go'e Elle, ja lad mig tage jer begge to, ellers gaar der saa meget Papir og Tid, 1000 Tak for Gaverne, Bogen er jeg forfærdelig glad ved, læst i den endnu har jeg ikke, men jeg vil læse den, jeg holder meget af Alf; L! men den har kun staaet paa Knaldbøger i Julen. I kender den Dovenskab der falder over én, naar Juleaften er forbi og den har været større i Aar end nogensinde. Jeg var lige _ve_d at skrive til Dig Elle, Juleaften, saa vanvittig rørt var jeg over Puden, mange Gange, naar jeg Torsdag og Søndag har set Dig staa op henne ved Vinduet med en Pibe i Munden og sy paa Kludene, ønsket, bare den dog var til mig, men jeg troede det ikke, jeg en henrykt over den. Og saa vilde jeg skrive, at vi havde savnet Dig [ulæseligt ord] meget, vi drak jeres Skaal ved Bordet og tog Magisterfamilien med. Hvor vi dog tænkte paa jer og talte om jer, og om den lille gode Magister, der var paa den forfærdelig triste Rejse. - Vi var saa lettede, da vi Juledag fik at vide, at han var kommen hjem; - Vi har haft det stille men rart, egentlig samlet ustandselig i vores dejlige Stue og læst og spist Godter og drukken Sprut. Tak for jeres Breve. 1000 Hilsener til hver i sær
B.

[Indsat øverst på arket; på hovedet:]
Drengene takker foreløbig meget for Gaverne.