Fynboerne
1884-09-26
Afsender
Vilhelmine Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
Adolph blev glad for billedet af anden. De har travlt i Kerteminde, så det er ikke til at vide hvornår I.A. Larsen tager til Sverige. Han sender to høns til Johannes Larsen.
Transskription
Kjerteminde den 26 September 1884
Min egen kjære Johannes
Saamange Tak fra lille Adolph for det smukke Billede med Anden ja det er noget jeg kan forstaa saa er det for mig som jeg havde Dig igjen hos mig saa seer jeg Dig saa tydelig ved Arbejdet, han blev saa glad det lille Barn ved de 3 Billeder Hundene lo han nu saa hjærtelig af, ogsaa Skibet er smukt, Fader vilde jo kjøbe Andebilledet af ham; men du kan tro nej det var ikke at faa for Penge du troer ikke Fader kommer min Ven og jeg er lige ved at sige det samme her er en saadan Travlhed med Klidskibe – at det ikke bliver i disse Dage; men derover skal han hvornaar det saa bliver; Du maa komme hjem til Confirmationen mit Barn og saa mener jeg det er bedst Du rejser fra Kjøbenhavn næste Løverdag tænk dog kun en Uge til vi skal ses og gaa til Alters sammen; det har jeg skreven til Frøken Bendal at du saa kan blive hjemme Den 8 over, som er min Fødselsdag husk saa at tage dine Handsker med og dit Halstørklæde paa Johannes! Nu kom Fader med Høns fra Schelenborg og vil jeg skal sende Dig to som skal smage Eder godt, de Æbler vi lovede Dig sender jeg med Dampskibet i en lille Pose for at Du selv kan hente
Dampskibet gaar herfra i Aften – i Æsken er en Pore Georg har faaet af Mejr den skal gjemmes nogle Dage Æblerne maa I skynde Eder at spise Vindruerne har lille Dine plukket til Dig nu bad jeg Georg forhøre naar Dampskibet kommer til Kjøbenhavn og hvor det ligger, kan jeg nu ikke faa Besked saa maaske Hr Poulsen veed det.
lille Adolph fik en Hest, sort mage til den brune saa nu har han jo et Par acurart ligesom Fader
Vindruer af Sofus – store blaa Roser Chokoladefigurer af Margrethe, Farvelade og Løve af Sæbe Kringle af Farmor saa Du seer hans lille Bord vrimle af Gaver, men Billedet maa ingen røre jeg sidder og glæder mig over det Georg kom nu Dampskibet er ved Qvesthusbroen jeg ved ikke om de bærer saadan Smaating omkring eller Du skal selv hente det men kjender du Vejen kan Du jo sagtens spadsere afsted det er mest for Hønsene at de kan komme ud af Æsken Lev vel søde Barn og Gud ske Tak det gaar dig godt med Tegningen.
Hils dine Venner Du hilses kjærlig fra alle dine Søskende dog mest fra din trofaste Moder som stadig har dig i Tankerne din lille Fugl lever vel
Fakta
PDFdansk
Dato i brev
Frøken Bendal
Margrethe Eckardt
Adolph Larsen
Georg Larsen
Jeppe Andreas Larsen, storkøbmand
Sophus Meyer
Hans Poulsen
Christine Swane
- Ofelia Plads, 1250 København
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande
Tegninger af en and, hunde og et skib.