1902-09-24

Kæreste Las!
Det ser desværre kun trist ud med Far og vi er meget ængstelige alle sammen. Det har vist sig at hans Nyrer, navnlig den ene er meget angreben, hvad der gør Tilstanden meget mere farlig. Det svinger op og ned, i Gaar gav Professoren Haab, i Dag var han ikke glad ved det. Opkastningerne vedvare og der er i Dag kommen noget Blod med, Professoren haabede, det kun var et Blodkar, der var sprungen, men han vidste det ikke bestemt. – Kæreste Lavsi, det ser forfærdelig sort ud, og vi er saa ulykkelige, men jeg er glad ved at være kommen ind til mine egne, Din Urhanesnak var ligeved at gøre mig tosset. De havde ventet mig saa sikkert, at Junge gik til Banegaarden, men til det tidlige Tog. Jeg gik herop i Pensionatet, hvor jeg traf dem alle sammen. – Fars Kræfter har holdt mærkværdigt godt ud, siger Prof., men nu er han meget mat, han taler af og til i Vildelse i Dag, vi maa ikke komme ind til ham. Han bærer det uden Klage, Professoren siger, han er en Helt, aa maatte han dog komme over det! – Kys de søde Unger fra mig, og pas dem godt, hører Du lille Lavsi, glem dem ikke for Fuglen. Skriv endelig hver Dag. Gothersgade 129 Fru Bergs Pensionat. 1000 Hilsner, Din egen A.

[På kortets forside, fortrykt]:
KORRESPONDANCE-KORT

[Håndskrevet]:
Maleren
Hr. Johannes Larsen
Kerteminde
Fyen