Menu

Fynboerne

1914-02-22

Afsender

Laura Warberg

Dokumentindhold

Laura Warberg er ikke rask. Hun må sove længe, gå ture, sove til middag og ikke passiare for meget.
Der bliver nu sat døre og vinduer i huset, og maleren arbejder. Johannes Larsen har byttet malerier for gartnerarbejde og planter til haven.
Johanne Larsen har spillet klaver ved en teaterforestilling.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Goldschmidt
St. Pauli Kyrkogatan 19
Malmø
Skåne
[På kuvertens bagside: Poststempel]

[I brevet:]
Søndag d: 22de

Kære Astrid!
Denne Gang skulde Du gærne have et ordentligt reglementeret Mandagsbrev. Det hjalp godt paa Kræfterne, at jeg laa et Par Dage i Sengen her; nu er det bare det skrøbelige Hoved, der endnu taaler saa lidt; især hen paa Eftermiddagen maa jeg være meget forsigtig, ikke passiare for meget, ikke bestille meget. Du kan troe, Tiden er lang! Jeg staaer dog først op Kl. 10, gaaer saa en Tur, efter Middag hviler jeg 2-3 Timer, faaer gærne en lille Søvn. Men det bliver vel bedre, især dersom Vejret vil blive saa godt, at jeg kan gaae tre smaa Ture om Dagen. Det var – som [ulæseligt] skriver – skændigt med den Influenza! Jeg var dog bleven saa rask forinden. Nu er der lige ved at blive sat Vinduer og Døre i Huset, saa Gulve og saa i Marts kan Maleren tage fat. Vi haaber, at Malingen er færdig først i April, saa Gulvene kan tørre i Paasken og vi sidste Halvdel af April kan flytte ind. Tænk jeg faaer alt plantet gratis i Haven! Las har givet Malerier til en Gartner imod at tage alt der. Udenfor Havedøren er en meget stor Trappe med godt en M. høj rød Mur udenom, bred saa der kan staae Kasser. – Christine er oppe i Dag efter 4 Dage i Sengen af Slim i Brystet og en slem Asthma til Tider. Ellers er alle raske. Johanne tjener 10 kr. ved i Aften at spille i en Forening. Forleden spillede hun ved Carl Thomsens Forestilling; hans Kone er Ellen Brandstrup, de talte længe med hende.
Ja, nu maa Brevet afsted med Putte, der henter Post. Lev vel lille Putte; Tak for det sidste gode Brev. Hils de flinke søde smaa!
Mange Hilsner fra Mor.

Fakta

PDF
Brev

Da

Øverst s. 1 er skrevet "Søndag d: 22de". Måned og år ses af poststemplet.

Alhed og Johannes Larsen lod i 1913-1914 opføre et hus i Strandgade/på Strandvejen i Kerteminde til Laura Warberg, hendes datter, Ellen, og barnebarnet Grethe. De flyttede ind i foråret 1914, men boede der kun få år.
Johanne C. Larsen spillede klaver.
Carl Thomsens hustru, Ellen, var ifølge opslag på filmdatabasen.dk og diverse andre steder født Schmidt, så at hun skulle hedde Brandstrup (Laura Warbergs fødenavn) er mystisk.

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2622

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt