Fynboerne
Maj eller juni 1900
Afsender
Alhed Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
Der er dejligt (på Erikshaab), og naturen er anderledes end hjemme. Nattergalen synger. Barnet har været sød på rejsen og sover godt.
Transskription
Elskede lille Lavsi!
[Vi] har det saa dejligt, men [jeg] ønsker bare, at Du var her [og]saa. Vejret er bedaarende og alting er saa grønt og yppigt, det er nu alligevel en hel anden Slags Natur her. I Aftes var Johanne og jeg omme paa Gelskov, Nattergalen sang saa dejlig i Haven. Baba har det storartet, var forfærdelig sød paa Rejsen i Gaar, sov glimrende i Nat og har nu sovet længe til Middag, Klax er her, vi har det sjov, Christine synger. – Hvis Du ikke hører nærmere, kommer vi Tirsdag 6,24. – 1000 kærlige Hilsner! Din egen
Alhed
Søndag.
Fakta
PDFDa
Brevet er udateret. Nattergalen synger, så det er maj eller juni. Andreas (Baba) er baby. Da Alhed Larsen fødte ham 12. maj 1899, var hun og han længe derefter hos hendes forældre på Erikshaab. Nu har hun og barnet været på rejse, så året må være 1900, hvor hun igen er hos familien (de går fx til herregården Gelskov).
Alhed Larsen og hendes barn er på Erikshaab (hendes barndomshjem).
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien