Fynboerne
1897-11-03
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Alhed kunne have kørt med Johannes Larsen fra Hjallese, hvis de havde været i kontakt lidt før. Larsen er ked af, at Alhed har søgt plads uden at fortælle ham om det, og bare det nu ikke er for hårdt for hende.
Vilhelm Larsen (Klaks) får nok mindst mg til eksamen.
Tak fordi Warberg-familien hentede Christine Swane.
Transskription
Kjerteminde 3 Novbr 1897.
Min egen kæreste Alhed!
Tusind Tak for dit Brev som jeg fik i Morges, det var godt det kom, jeg var efter Haanden bleven saa underlig nervøs hver Gang den Tid kom da jeg kunde vente Posten, og saa stadig ingen Brev. Det er ogsaa snart uudholdeligt med det Vejr, stadig samme graa Himmel, som en [noget af papiret mangler]vet Vælling. Dag ud og [Dag ind], og ikke en Vind der rø[rer sig], ikke Spor af Forandring, [men d]er maa vel komme end Ende paa det ogsaa, i Dag er det da begyndt at lufte en Smule fra Øst, saa det kan jo være at det begynder at forandre sig, men foreløbig sker Forandringen noget umærkeligt. I Morgen [noget af papiret mangler] køre Agraren hen til Hjallelse, det er en Skam Du ikke har skrevet noget før, saa kunde vi maaske have ordnet det saadan at Du kunde have taget Billet til Hjallelse og kørt med mig hjem, og saa have rejst med Damperen herfra paa Mandag, men nu er det jo for sent. Jeg længes meget efter Dig, og jeg synes snart der er [noget af papiret mangler] Tid til Du kommer [noget af papiret mangler] Du nu først skal [noget af papiret mangler] Lørdag og saa være [noget af papiret mangler] paa Langeland. O[noget af papiret mangler] Du saadan beslutter at rejse til Kjøbenhavn uden at jeg aner det mindste om det, bare Du kan taale at være i den Plads, jeg synes Du har fortalt saa meget [om h]vor strængt Ellen har det der, og hun er dog vist meget stærkere end Du. Jeg ved ikke om jeg fortalte Dig at Klaks havde faaet Brev om at Middelfejlen i hans Kort kun var 0,6 Al, hvad der skal være ret sjældent, og at han kunde være sikker paa at faa mindst mg, og altsaa faar første Karakter, Censuren er paa Mandag saa nu faar han jo snart [Resul]tatet at vide. Du [maa] endelig skrive til [mig e]n Gang i mellem i den- [noget af papiret mangler] især hvis det umulige Vejr holder sig. Jeg skal hilse Dig fra Moder og takke mange Gange fordi I hentede Christine og i det Hele taget fik hende hen at besøge Jer, for hun gaar jo ingen Steder af sig [selv]. Ja nu vil jeg slutte for denne Gang med endnu en Gang at bede Dig om at tænke lidt paa mig med et Brev en Gang imellem, og mange Tak for det i Dag. Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Adolph Larsen (Agraren) er på landbrugsskole i Hjallese. Vilhelm Larsen (Klaks) er i gang med sin skovbrugsuddannelse.
- Hjallese
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien