1897-10-31

Kjerteminde 31 October 1897.

Min egen Kæreste!
Det [er] snart forfærdelig længe siden jeg har skrevet til Dig og jeg har ogsaa gaaet med en daarlig Samvittighed i den sidste Tid, jeg vilde have skrevet i Fredags, men kom ikke til det, og i Gaar, Lørdag, var det jo ingen Nytte til. Jeg har ellers haft travlt i disse Dage, da Fader [og M]oder er i Sverige, saa maa [jeg j]o passe det Hele, og mit [ege]t oven i Købet. I Gaar fik [noget af papiret mangler]adehuset i Land og i Aftes [fik] vi det læsset paa en Vogn. [noget af papiret mangler] Morgen har Agraren Klaks og jeg kørt det ud i Skuret paa Feden. Fader og Moder rejste Natten mellem Onsdag og Torsdag, og i Torsdags kom Klaks hjem. Han havde s[kudt] 2 Fasanhaner ude paa [noget af papiret mangler]strup og en Raabuk som Joachim Skovgaard skulde have at male efter, han var der ude paa Besøg i den Anledning, da han skal male et Billede med Motiv fra en Folkevise, og hvorpaa der skal være en Jæger (Jagtsproget giver Fangst eller fanger af) et anskudt Raadyr. Skovgaard fortalte Klaks [at] han var lige ved at væ[re] kommen over til os i [noget af papiret mangler] og at han havde skrev[et til] mig om det, men det [maa] vel saa have været efter at vi var rejst, da jeg jo ikke har faaet noget Brev fra [ha]m i Aar. Tjalfe nu [vær]et rask i benene en 8 Dages Tid, men siden han kom sig har jeg haft en daarlig Hæl saa jeg i hele denne Uge ikke har kunnet taale at have andet Fodtøj paa end Træsko. Naar jeg om Aftenen skulde i teknisk med Sko paa maatte jeg hinke ynkeligt af Sted. Det var en Vable Støvlerne havde gnavet paa Hælen og jeg mente den skulde [gaa] væk af sig selv, men da [den] snarere blev større end [noget af papiret mangler]vidre og da jeg i Gaar ikke [hav]de Tid til at have den [noget af papiret mangler] længere stak jeg Hul paa den og nu fejler jeg ingen Ting. Det er et trist Graavejr i Dag, jeg ved ikke om jeg gider paa Jagt med [noget af papiret mangler] i Eftermiddag skønt han [træn]ger voldsomt til at blive rørt, men det værste er at dette Brev vist ogsaa bliver temelig trist. Billedet er gaaet godt frem og kan vist snart regnes for at være færdigt, det var et stort Held at Rammen ikke var færdigt saa det kunde sendes over i Foraaret, for jeg tror nok at det nu er nogle Gange bedre end [det] den Gang. Jeg havde el[lers] troet at der skulde være [Brev] fra Dig i Dag, men der k[ommer] vel saa et i Morgen, er det [blevet] bestemt hvad Dag Du [skal] rejse til Langeland? Damperen som kommer her gaar til Rudkjøbing og derfra hertil [noget af papiret mangler], men paa Vejen anløber [den] Nyborg. Der er da for Resten endnu ikke noget i Vejen for at køre paa Cykle, der er jo udmærket Føre, men det kan jo paa denne aarstid snart blive forbi med det gode Vejr. Bare Du snart kom, jeg længes forfærdeligt meget efter Dig. Det er vist et meget kedeligt Brev jeg skri[ver], men Meningen er god [nok] ved Du. Klaks var paa [An]detræk i Aftes og skød en [noget af papiret mangler] Hornugle som ligger [her] paa Bordet nu.
[Tegning af hornuglens hoved]
Nu vil jeg alligevel gaa ud paa [noget af papiret mangler] tror jeg, det vil jeg vil f[noget af papiret mangler] gaa udenfor og se paa Vejret og hvis det egner sig til Andetræk tror jeg at jeg vil vente et Par Timers Tid med at gaa. Farvel for denne Gang min egen smukke Kæreste, skriv snart til Din hengivne
Johannes Larsen