Fynboerne
1898-03-16
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen har malet på voksdugen på Christian Andersen lader patroner. Billedet skal nok af sted til Den Frie.
Hans forældre er i Sverige og i gang med at flytte.
Skipperen, som købte I.A. Larsens skib, Azela, har været på uanmeldt besøg, og han var fuld, men han overnattede i købmandsgården.
Transskription
Kjerteminde 16/3 1898.
Min egen Kæreste!
Tak for Dit Brev i Dag. [noget af papiret mangler] Du se Du fik alligevel [noget af papiret mangler] i Gaar, men det fik jeg [noget af papiret mangler] saa det var nok Dig de[noget af papiret mangler] turde fordi Agraren og [noget af papiret mangler] drillede. Jeg fik for resten Brev fra Agraren i Gaar. Han skrev at I kom godt til Odense men Du var rigtignok noget søvnig og Du sad og ”smaa sov” hele Tiden, det er nok Dig der ikke kan taale noget. Han skriver ogsaa: ”jeg kunde jo nok hilse dig fra hende, men Du har vel sagtens fået Brev fra hende føre du får dette. Sikken en Masse Fejltagelser. Solskinsvejret i Gaar Formiddags benyttede jeg til at male Voxdugen igen [noget af papiret mangler] her hjemme og male [noget af papiret mangler] paa den dernede i [noget af papiret mangler] Eftermiddags og paa Ansigtet. Jeg tror nu ikke at Billedet bliver stort anderledes end det er, hvis det skal af Sted paa Lørdag eller Tirsdag og det bliver vel Resultatet. Det glæder mig meget at høre at Din Fader er begyndt at komme sig. Der var et langt Brev fra Moder i [noget af papiret mangler] de har det godt deroppe og er i Gang med at flytte. Det var ellers kun et lille Brev jeg fik fra Dig i Dag, men i Morgen faar jeg vel Brev igen. Jeg har lige været henne at skrive til [noget af papiret mangler] og Moder og til Marie og sendte Deres Brev [noget af papiret mangler] nu i Aviserne at Minis[noget af papiret mangler] har bestemt sig for den vestlige Bane altsaa op over Bakken, hvis det da er til at stole paa. I har vel set at Godsforvalter Kruse er død. Ligesom jeg var færdig med Dit Brev i Mandags Aften og skulde til at have det rigtigt hyggeligt, blev vi forstyrrede af Skipperen paa Azela, som kom og var en Del fuld og forkølet [noget af papiret mangler] at han knap kun[noget af papiret mangler] han laa her saa [noget af papiret mangler] Natten og Klaks laa i Faders og Moders Værelse. [noget af papiret mangler] tror jeg ikke der er mere [noget af papiret mangler]deligt at fortælle, og jeg vil derfor slutte med at jeg holder forfærdelig meget af Dig. Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
"male Voxdugen": der er tale om voksdugen på billedet Christian Andersen lader patroner.
"er i Gang med at flytte": familien har solgt ejendommen Båxhult i Sverige.
"den vestlige Bane": jernbanen mellem Kerteminde og Odense er ved at blive anlagt, og den kom til at gå over familien Larsens marker, lige bag deres Svanemøllen.
"Skipperen paa Azela": en skipper fra Nibe har købt I.A. Larsens skib Azela.
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande