1889-01-12

[påtrykt:] C.L. [håndskrevet:] idag fik jeg ingen du kan stole paa snarest

Kjerteminde den 12 89
1

Kjære Johannes!
Igaar afsendte jeg dit Tøj men naaede ikke at skrive haabede ogsaa paa, at jeg i dag kunde sende de 30 kr – Skoene haaber jeg passer og Benklæderne huskede jeg først i sidste Øjeblik da Pakken var færdig saa de sidder i det Omslag af Posen ryst dem saa falder de hvide Been ud, det er prægtigt at Du kommer til Gymnastik, at du kan faa dit Legem kraftigt udviklet; men for alt det faglige der tager dine Tanker – glem saa ikke vor sidste Samtale; men gjør hvad Du lovede mig, ak hvor jeg beder for Dig om alt hvad der kan gjøre dig til den Mand jeg ønsker du maa blive og det er ikke et lille Maal jeg stiler efter, vor Herre høre dog min inderlige Bøn og give dig Kræfter; naar du saa selv lægger god Villie til min elskede Søn, som ligger mit Hjerte saa nær – jeg veed aldrig nogen Gang Du er rejst fra mig, at jeg har været saa bevæget som jeg er denne gang, men fordi mit Hjærte er saa bevæget derfor troer jeg ogsaa mine Bønner bliver hørt Gud Fader velsigne og bevare dig fra alt Ondt – saa bebrejder jeg mig saameget naar du er borte, at jeg ikke har faaet dig mere med i Kirke; eller talt mere med om de Ting som hører Guds Rige til, oh Johannes brug din Søndag vel, gaa med Poulsen og Frøken Bendal i Kirke du skal se hvor det vil fylde dig selv med Glæde kan du huske da du havde den tykke Bog at Farmor har foræret [tilføjet] dig, saa skrev du imellem til [tilføjet] mig, jeg var ikke i Kirke men saa læste jeg et Stykke i Farmors Bog, vil du have den? jeg ønskede at jeg havde den lille af Lindbergs for det er saa kort men fyndigt – som I Unge kan have saa godt af, Johannes gaa en Gang ud at hilse paa Fru Lindberg og Lund tag Oppermann med jeg lovede ham at han skulde med ud at se den Hollænder – men det blev ikke til noget hils dem saa
Idag haaber jeg at faa Vilhelms Billede afsted, Hansen satte det i Ramme for mig, og Lindegaard laver en Kasse – det var rart at Vilhelm havde Følgeskab af sine Kammerater saa var det knap saa trist det gjorde mig ellers ondt for ham den lille Ven, han fortalte rigtignok for mig at han længtes efter at komme til at arbejde igjen, men hans Væsen den sidste Aften tydede dog paa at det klemte lidt med Afskeden.
Naa kjære Johannes at du er glad ved at gaa paa Teknisk Skole tænkte jeg jo nok; men giv os nu ogsaa lidt Besked om Skolen hvad Model har I? hvordan er Tonen der; hvad er det for nogle der gaar deroppe og hvad vælger du, at blive; eller gaa til Akademiet er Du begyndt der maa du jo blive dette Kvartal men det var maaske din Mening at blive paa Skolen i Vinter for Fader studsede han syntes det var underligt at begynde der hvis du vil gaa derfra men naar du arbejder med Alvor og Flid kan du maaske have Udbytte deraf til dit Gavn og vores Glæde skriv mig nu endelig et ordentlig og udførligt Brev om hvad vi her har talt om.
Vildandrikken er i bedste Velgaaende – en Sømand var efter den en Dag og vilde fange den men Adolph kom i rette Øjeblik og frelste den da kan du tro han var højt oppe
Vores Tiras er død den laa en Morgen i Hundehuset og var helt udstrakt Dyrlægen kom efter at vi havde arbejdet med den men det hjalp ikke han har vidst faaet noget i sig Nu vil vi ikke have Hvalpe mere, Fader sagde igaar at nu vilde han kjøbe en dresseret ægte Jagthund for Sønnernes Skyld Nu er det bleven Middag og Vilhelms Pakke skal afsted Lev nu vel og vær kjærlig og hilset fra din hele Slægt Hils dine Venner dem jeg kender
Vil du ogsaa i dit Hjem
Din trofaste Moder