Menu

Fynboerne

1926-08-05

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Alhed Larsen er i Halmstad og har sendt kort til Johannes Larsen derfra. Han er på tur til Ærø med blandt andre Christine Rasmussen. Johannes Larsen har diskuteret Baagø-turen med Achton Friis.

Transskription

Kjerteminde 5 Aug 1926.

Kæreste Alhed!
Tak for Kortet fra Halmstad Det var dejligt I fik saa godt Vejr. Jeg kørte med Baronen og Marie i Bil, kørt Dag og Nat 30 Kr. i Bil til Svendborg. Start Kl. 7 herfra. Smørrebrød i Svendborg. Med Damperen til Ærø Kl. 9 sammen med Etatsraadinden og Holger, Peter Bless og Kylle. Ærøskøbing Kl. 11 Rødspætte paa Harmonien Kl. 12: Begravelse Kl. 1. Bagefter Sjus i Hotellet og alle i 2 Biler til Vadrup Klint, tilbage til Svendborg Kl. 8. Smørrebrød og Hjemtur. Baronen var her før, det var en dejlig Dag sagde han. Jeg var hos Friis for at tale om Baagøturen. Han kom senere herhen og forklarede at han havde regnet ud at vi kunde vente til Maj næste Aar. Puf og jeg skal der hen at spise Kl. 6 1/2 den er 6.10 nu og jeg skal til Barbereren. Hilsen fra Puf. Mere i Mrg.
JL

Fakta

PDF
Brev

dansk

Datoen fremgår af brevet.

Geologien er helt speciel ved Voderup Klint på Ærø. Store landskabsblokke er gledet ned, så de ligner store trappetrin. Voderup Klint er tildelt Det Brune Johanneskort og er dermed med i den eksklusive gruppe af nationale seværdigheder.
Harmonien er et badehotel i Ærøskøbing.

Kerteminde
  • Halmstad, Sverige
  • Svendborg
  • Baagø
  • Voderup Klint, Ærø
  • Ærø

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien