Menu

Fynboerne

1954-06-04

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen har lavet en plakat til Den Fynske Landsby. Han har lyst til at se solformørkelse i Sverige.
Der er mursejlere og alliker i haven.
Marie Larsen har fødselsdag den følgende dag, og det bliver vist hendes sidste.

Transskription

Kjerteminde 4 Juni 1954.

Kære Lysse.
Tak for Brevet. Jeg sidder og slider med en Plakat til den fynske Landsby, saa kommer Pintsen og saa skal jeg en lille Tur til Fiilsø med Manse. Saa førend ca d. 14 ds kan jeg ikke rejse til Holland. Jeg læste for en Tid siden om en forestaaende Solformørkelse og efter en Kortskitse synes den at være total paa en Strækning der ikke syntes at være længere fra Båxhult end at vi kunde køre hen og se paa den de Par Minutter den varer. Jeg kan dog ikke huske om det er i denne eller næste Maaned det foregaar.
I den sidste Tid har der af og til vist sig et Par Mursvaler her og i Gaar kredsede skrigende rundt om Huset hele Dagen saa jeg haabede de vilde slaa sig ned her, men i Dag har jeg hverken hørt eller set dem. Saa vidt jeg ved har de ikke været her i Byen siden det gamle Magasin ved Havnen blev nedrevet. Vores Alliker har 3 Unger i Kaminskorstenen. forleden da Jeppe saa til dem kom en af de gamle og madede dem, og saa snart den var færdig og fløjet kom der en anden Allike og hev det op af Halsen paa dem og aad det. Vi har vist i godt 3 Uger haft klart Solskin og Stille eller næsten stille Vejr og trænger svært til Regn. Naa nu skal jeg have skrevet til Marie det er jo hendes Fødselsdag i Morgen og efter hvad Lægerne siger skal det jo være hendes sidste
Mange kærlige Hilsener til Jer alle fra
Din Far.

P.S.
Jeg har lige skreven en Ansøgning om Pas.

Omtalte genstande

Johannes Larsen har lavet en plakat til den Fynske landsby

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Den Fynske Landsby (grundlagt 1942) er et frilandsmuseum i Odense, som indeholder gårde og huse, som de så ud på Fyn i 1800-tallet. Landsbyen ligger i forbindelse med lystskoven Fruens Bøge og indeholder i alt 25 bygninger og bygningskomplekser fra det fynske område (Wikipedia maj 2022).
Johannes Larsen staver altid pinsen med et ”t”.
Mursvale er synonym for mursejler.

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A