1901-06-27

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Her
Frk Johanne Warberg
Erikshåb
Højrup St

[Håndskrevet i brevet:]
Kerteminde Opland 27-6-01
Kæreste lille Junge!
Du skal øjeblikkelig have Svar – så glad jeg dog blev ved dit gode Brev, som du havde skreven til mig!
Og tro mig nu – jeg blev bare glad ved Brevet; det triste, som Du ser, kan jeg slet ikke indse.
Nej, Jer to er jeg sikker på – stoler så heltud på; I har skam Jeres Pas i Orden. Junge! jeg kan blive helt glad, når jeg tænker på Jer.
For alt det tristeste her i Verden er jo mest de uharmoniske Forhold Mennesker imellem. Men her kan ingen Disharmonier blive, for I er jo som skabt til at supplere hinanden. Hvad bryder Du dig om hans Ubestandighed, når Du éngang har set, at dét Menneske holder af Dig – ja ikke kan undvære Dig. Betænk dog, hvor han er ung – endnu langt yngre end sine År – endogså. Og måske Du er den første, han holder rigtig af – så lad ham dog få Tid at gennemleve af de mange Facer, som sidst Du skulde vise Dig fremmed for – Du er sluttet hos ham – derfor vil han også vende tilbage til Dig – altid.
Du spurgte om min Mening ang. det etiske og Dig:
Men lille Junge! Du kender jo mig og Etik – Afstand! Jeg siger som Du – man skal bruge de stakkels få Våben man kan gi Etiken Pokker ivold. - Nu tror Du vel slet ikke – eller reflekterer ikke på mine Satser, fordi de er lutter Sangvinskheder, men jeg tror nu bestemt, at jeg mener rigtigt. Og jeg ønsker Dig af hele Min Sjæl til Lykke med Dig selv og ham. For Du ved vel, det er en mægtig Himmelens Gave at kunde holde af et Menneske, som Du si’er, at Du kan det. O, det er disse Dine Ord, der bestandig kan gøre mig så glad – og så at Du har truffen ham, der måske er den Eneste under Solen, der kan gøre Dig lykkelig. Men det ene er nok en Følge af det andet. Nu han – afbrudt ved at de kom hjem fra Strandhotel – [ulæseligt], jeg passede Småkræ.
Næste Dag. Jeg må Fanden splide mig have dette Brev ordnet endnu i Aften. – møg træt som jeg skønt er – Tandpine hver Fornat – op 5 ½ hver Dag – i Vandet med Be fra ½ 7- 7 (vi har taget Kort.) og så Rub lige til Sengetid – vi har jo Middag 5 ½ - føj. Men jeg får da 5 Kr extra fra ham for denne Måned. – eller 14 Dage er det da.
Be var i Odense i Dag fra 11 til 2 Toget. Feddeslen sov hele Tiden. Af Seværdigheder har Uglen og jeg været på Fyenshoved! Toget til Dalby til Dans Lørdag Aften. Gik derfra til Nordskov, hvor en Herre (Embedsmand) antastede os og spurgte nu vi ikke gik Fejl – der var ingen Logi ude, og det var jo sen Aften. Vi sagde, at vi vilde bo i en Høstak – men da ikke engang en sådan fandtes, tog vi imod hans elskværdige Tilbud at låne en stor Kappe – så drog vi af – lå på Tang med Kappen over os og vågnede Kl. ½ 3 op med et Sæt – den gav Resonans i en Cyklist der rullede forbi og velsagtens havde grundet over den mørke Klat – han blev meget betuttet – gled videre og sagde sluttel. Gomåren! Langt væk stod han så af og gloede. Dagen blev herlig i det smukke Vejr – vi gik nøgne om på Hovedet + badede når det blev for hedt – talte – sov – spiste – stegtes – badede og nu fortæredes af Tørst og skyndte os hjem – med ½ 10 Tog til Kerteminde – de udstødte vilde Hyl, da de så vore skamferede Ansigter – kobberrøde og lasede. I Dalby vakte vi stormende Opsigt – som overalt hvor vi passerede Embedsmanden havde telefoneret vor dristige ”Færden vidt om på Hindsholm”, sagde Mohrs)!!!
Om denne Tur der i alle Måder var vellykket skal Du høre personlig.
Nu er jeg for træt Kunstn. savner meget. Og i Dag gled Uglen til Svanninge – hun var nu brillant i sine gode Stunder! Og vi blev så glade ved Mors Jabrev i Dag – det skal nok blive en sjov Halløj – Be har så været nede at løse Sognebånd. Tom P. er så morsom og hyggelig at have og Be nyder al den Mad, vi hver Dag får, han gir 1 ½ Kr – så jeg mener nu, vi sætter snarere til - så flot vi lever.
Dette blev da for Resten et helt Brev – bare Du kan læse de Tæer.
Hermed en venlig Hilsen o s v – til Jer alle.
O Tak! Junge!
Din Dis