Fynboerne
1884-09-04
Afsender
Vilhelmine Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
I A Larsen skal til marked i Långaryd. På vejen vil han besøge Johannes Larsen, som går på tegneskole i København. Der har været cirkus i Kerteminde.
Transskription
Kjerteminde den 4 September 1884
Kjæreste Johannes.
Det var dejligt at høre af Margrethe at Du var rask og saa glad og fornøjet ud; men jeg længes snart efter et lille Brev fra Dig selv og glem saa ikke at Du maa lade som du taler med mig og fortæller mig en heel Deel nu kommer Din Fader jo vistnok ind til Dig paa Søndag ifald der gaar nogen Dampskib. Til Laangaryd marked maa han derover og det er Tirsdag saa jeg mener det kunde være passende at han rejste Søndag saa har Du Tid til at tale med ham ikke sandt – det er jo ganske udmærket at Du faar ham paa Overtouren og saa paa Hjemtouren og saa maaske hjem til Confirmationen
Naa hvad synes Du om Tegneskolen sig mig Johannes min lille Bog med de smaa Tegninger som jeg gav Dig til at vise en Dreng hvor blev den lagt? Men husk det nu – den lille Adolph længtes snart efter de første Dage; men nu er Sofus begyndt at komme igjen og det hjælper jo de kan saa udmærket tale sammen han kom styrtende ind idag at en af Kattene havde taget en Svaleunge i Porten da skulde I have seet ham med sin hele lille Person i Aande -, han var med i Cirkus iforgaars,”Bergmans” ere pæne velklædte Folk – ogsaa Hunde og Heste ere gode – det var meget for Adolph han lo overgivent hvergang Dyrene vare fremme; men Klovnerne og Slangemennesket fik ham til at græde dog stille Johannes, vi gjorde ingen Skandale, men Forestillingen afbrødes af et slemt Uvejr – hvor Regnen styrtede saadan ned at det regnede stærkt inde i Teltet og Stormen tog et Par Pæle op saa Taget ruskedes voldsomt Publikum fortrak ogsaa at gaa idet hurtigste Opbrud som kunde ske og lod det meget roste Pantomine Spil i Stikken – Georg og Knud var der iaftes og morede sig godt. Jeg skal hilse saa kjærlig fra alle dine Sødskende og fra Din Fader og jeg skal se at finde Perspektivlæren til Søndag Hils Frøken Bendal og Poulsen Din trofaste Moder.
Fakta
PDFdansk
Dato i brev
Det er muligvis Georg Larsen, som skal konfirmeres.
Sofus -
Frøken Bendal
Claes Bergman
Margrethe Eckardt
Adolph Larsen
Georg Larsen
Jeppe Andreas Larsen, storkøbmand
Hans Poulsen
- Långaryd
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien