Menu

Fynboerne

1924-12

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen skal have sendt nogle tryk, som først skal sættes på passe-partout. Der er rosende omtaler i svenske aviser.

Transskription

[Første del af brevet mangler]
Clod-Svensson op til mig med vedlagte Kort, hvoraf det fremgaar at jeg har solgt for, saa vidt jeg kan se ca 1000 Kr, som han nu mener er svenske hvilket jo pynter betydeligt paa det. Men tror du der findes Explr af alle disse hjemme og i saa Fald tror Du Elle kan finde dem. Schiøler har lige gjort mig opmærksom paa at Børnene her har hver et, og at der maaske er nogle af dem i mellem, nu skal jeg se efter. De skal sendes til J. Chr. Petersen (Papirpetersen) ved Nicolai Torv Kjøbenhavn K. som saa vil sætte dem paa Passepartouet og lade dem gaa videre. Han havde en hel Del Udklip af svenske Aviser med, jeg læste lidt af en meget lang en hvor Ederfuglene var gengivet, og hvor jeg var meget rosende omtalt og sammenlignet med Bewick og længere nede stod der om en finsk Kunstner med beslægtede Motiver, at de bød mod at hænge i Nærheden af mine. Men som sagt jeg læste ikke mere for jeg stod som paa Naale for at faa begyndt at male igen. Det har været et par dejlig lyse Dage i Gaar og i Dag og jeg tror jeg har klaret Luften nu og Fuglene mangler kun Farve saa jeg bliver nok færdig paa Lørdag. I Morgen skal jeg til Møde hos Generalkonsul Johan Hansen, i Anledning af den Hædersgave til Karl Madsen, som Lützow skrev om. Det er dejligt at det nu ser ud til at jeg kan blive færdig, jeg har ligefrem gaaet og været dårlig i Maven af nervøsitet over ingen Vegne at komme men de sidste Par Dage har jeg haft det godt. Jeg mødte Johs V i Middags, han sagde han havde sendt de ny udkomne Myter til Kjerteminde. Naa Hr Berend var her altsaa lige før Middag og jeg aftalte med ham at jeg skulde komme hen til ham paa Bianco Lunos Allé 1. 3 Sal i Mrg Aften. Her er et Brev fra Skrædderen i Helsingør som kom i Dag, jeg maa skrive til ham at vi maa have det til Gode til vi kommer igen til Marts. Jeg har nok at gøre.
Mange kærlige Hilsner
Din JL
P.S.
Bryggeren fortalte i Aftes at Graaænderne var kommen og udpakkede os at han vilde retournere Kassen der var mægtig stor. JL

Omtalte genstande

Johannes Larsen har lavet mange træsnit af edderfugle, som ikke er daterede.
Et billede af gråænder.

Fakta

PDF
Brev

dansk

Johannes Larsen bor i København hos Lehn Schiøler og der er fokus på de samme emner og personer, som i andre breve fra denne periode.

Alhed Larsen opholder sig på Hareskov Sanatorium efter nogle hjerteanfald. (Birgit Bjerre: Marie - uundværlig husholderske i to kunstnerhjem, Østfyns Museer 2012 s. 90)
Tredje bind af Johannes V. Jensens "Myter 1914-24" udkom i 1924 på Gyldendal.

København
Hareskov?
  • Helsinore
  • Nicolaj Torv København
  • Bianco Lunos Allé Frederiksberg

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Nej