Menu

Fynboerne

1913-10-08

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen har haft besøg af en taksator vedrørende Møllerhuset. Og proprietær Malling med frue samt Fru Alf Nielsen har været der.

Transskription

Kjerteminde 8/10 1913.

Kæreste Alhed!
Tak for Brevkortet, skriv endeligt en Gang i mellem jeg savner Dig meget og bliver glad ved at høre lidt. Tænk at Du bliver til Lørdag, men det vilde jo ogsaa være kedeligt at lade de 2 Aftener gaa fra Dig.
Her er en farlig Masse hver Dag. I Frmdg var her en Taxatorsmand fra Kreditforeningen paa Møllehuset. Og i Eftermiddag kom Fru Alfred Nielsen i Bil med Proprietær Malling og Frue. Alfred Nielsen havde de sat af i Odense da han skulde til en Begravelse i Nyborg. De havde været paa Tur i Jylland i Bilen da de kørte fra os vilde de ud at se Schelenborg hvor Hr. Malling har lært Landvæsen og derfra skulde de til Nyborg og hente Alf Nielsen. Drengene havde begge 2 Regnslag paa da de gik i Skole i Mrg. Hils Schou og Marie mange Gange.
Mange Kys
fra Din
Johannes Larsen

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Alhed Larsen er i København.
Larsen-familien var i gang med at opføre nyt hus til møllerfamilien ved Svanemøllen lige overfor deres villa på Møllebakken.

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien