Menu

Fynboerne

1899-06-08

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen står tidligt op og maler på Morgenbilledet. Pæretræsbilledet er stillet væk.
Larsen kan ikke sige, hvornår han kommer (til Erikshaab), for han trænger nok til nogle dages fri snart.
Det er dejligt, at lille Jeppe trives.

Transskription

Kjerteminde 8 Juni 1899.
Min kæreste Ven!
Jeg blev afbrudt i Over[noget af papiret mangler] ved at der kom [noget af papiret mangler] Fader, at de komm[noget af papiret mangler] Tænk de kommer [noget af papiret mangler]grammet Kl. 9 ½ [noget af papiret mangler] er kommet før 8, vi fik travlt med at faa fat i en Mand til at køre og faa Hestene hjem nu er de der og Vognen er smurt saa det kan lige naa sig. Tak for Brevet i Dag, nej jeg fik nok ingen i Gaar og Du fik nok ingen i Dag. Det er jo stadig godt Vejr til mine Billeder og jeg er tidlig oppe og gaar sent i Seng. De 2 sidste Dage har jeg været oppe Kl. 5, det kn[iber med] Belysningen til Morgenbilledet nu Solen er saa højt oppe, jeg maa begynde tidlig og kan ikke male [noget af papiret mangler] saa længe som i den [noget af papiret mangler]arstid. Pæretræet [er s]tillet hen, men [noget af papiret mangler]nen slider jeg i, jeg [noget af papiret mangler] Kvaler med den, men jeg tror dog at det gaar lidt frem hver Dag, men jeg skulde ogsaa gerne have det uden om Træet malet saadan at jeg kan risikikere at lade det staa, for jeg er bange for at jeg ikke kommer uden for Kronen næste Aar og at jeg ikke gider set Billedet mere naar den [er] færdig. Det er mig umu[ligt at sig]e naar jeg kommer, det afhænger ikke saa meget af Vejret, men jeg har en Fornemmelse af at der inden ret længe kan komme et Tidspunkt hvor jeg kan have godt af at holde [noget af papiret mangler] Dage inden jeg tag[er næste] Tørn. Her er Fest i[noget af papiret mangler]grundlovsfest [noget af papiret mangler]sen-Stadil. Marie og Uglen og Frk. Lau gaar der op om lidt naar de har spist Rabarbergrød, men jeg gaar i Seng, det vil sige jeg vil ogsaa have Rabarbergrød saa nu vil jeg holde op et Øjeblik – for fjerde Gang i dette Brev tror jeg – Saa kom jeg igen men det bliver nok ikke meget. Vil Du hilse lille Jeppe fra mig, det er [dejligt] at han trives saa godt nu vejer han vel omtrent 7 Pund naar Du faar dette. Marie beder mig hilse Dig. Du faar snart Brev fra [hende] God Nat! Mange [kærlige] Hilsner. Jeg længes [noget af papiret mangler] efter Dig
Din

Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsens maleri af et pæretræ. Et Morgenbillede - muligvis det indsatte.

Fakta

PDF
Brev

Da

Noget af papiret og dermed årstallet mangler. Det er 1899, for Johannes Larsen skriver om lille Jeppe (parrets førstefødte), at han vel snart vejer 7 pund. Barnet blev født 12. maj 1899.

Alhed Larsen er hos sin familie på gården Erikshaab, hvor hun har født sit første barn 12. maj samme år.

Kerteminde
Erikshaab

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien