Menu

Fynboerne

1907-10-22

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen har travlt. Han har skrevet 75 brevkort med indbydelser og malet på portrættet af Roald Amundsen. Den følgende dag skal han hænge udstilling op. Han har tegnet et musvågehovede til trykning i Opffers blad.

Transskription

New York 22-10-1907

Kære Alhed!
Det var nok en forkert Dato jeg havde skrevet paa i Aftes. Jeg har haft det meget travlt i Dag. Tog til Kontoret i Morges forsynet med 100 Brevkort skrev 75 Indbydelser inden 2 ½ tog saa ind og malede Amundsen til godt 4. Nu skal det være færdig det er vist noget Skidt. Hils Billy at begge Billeder kom Kl henad 2 i god Orden. Vi skal nu se at faa det hele hængt op i Morgen og saa sender vi Indbydelserne ud og lukker op bare der vil gaa noget, jeg synes ikke det ser videre lovende ud. Jeg tegnede et Musvaagehoved til Opffer i Gaar til at sætte i Bladet, den ser helt godt ud, men nu faar Du det jo at se for O siger han har sendt Dig et Exemplar. Jeg kunde godt lide at faa et Par Ord fra Dig hvis Du gider. Kys Børnene fra mig. Hils Billy og Christine
Din
Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsen har i New York tegnet hovedet af en musvåge til trykning i bladet Dansk-Amerikaneren.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Johannes Larsen er i New York, hvor vennen Emil Opffer har arrangeret en udstilling af Larsens billeder i kontoret på bladet Dansk-Amerikaneren, som Opffer er redaktør for. Imens er Alhed og børnene hos hendes søster Christine og dennes mand, William Mackie, i Boston.

New York
Boston

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret på DKB af Larsen-familien