Menu

Fynboerne

1922-09-09

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Rylen er på Fejø, Slotø, Vejlø og en del andre øer. Johannes Larsen synes især Femø minder om det fynske landskab. Han beder Puf gå i gang med at rense klodser og forberede selve trykningen (af træsnit), da der er flere store bestillinger, der skal sendes af sted foruden andre opgaver i forhold til udstilling mm., der skal ordnes.
Ænderne skal lukkes inde, da mange af dem kan flyve nu.

Transskription

P.T. Fæjø 9. Septbr 1922

Kæreste Alhed!
Vi kom her i Aftes og fik Pakken og dit Brev. Jeg skriver nu samtidig til Lysse, det kan kun være den grønbrogede Tudse, som han jo formoder. Rylen har aldrig saa længe vi har haft den været saa tæt, som den er nu siden Petersen stoppede den Læk. Vi har nu været paa 7 Øer, 3 i Nakskov Fjord, Slotø med en Ruin af en Befæstning fra Kong Hans Tid, Vejlø og Enehøje og senere paa Vejrø, Raagø, Fejø og i Dag har vi været cyklende ud paa Skalø der med en Dæmning er forbundet med Fejø. Vi spiste Frokost i en Kro og jeg saa der i Avisen at Koch er død, det er sørgeligt. Jeg fik mit Tøj renset forleden saa jeg mangler ikke noget. Du maa endelig skrive mig om hvad det bliver til med Jacobsen. Det er noget kedeligt noget med Agraren. Desværre er der jo nu en Søndag imellem saa jeg kan ikke høre fra Dig før Mandag hvis Du ikke har skreven før dette kommer. Du maa saa hellere adr. det til Fænø poste restante. Dette er en køn Ø, d.v.s. den er ikke videre spændende, den ligner meget de frugtbare Dele af Fyen, fede Marker og Frugthaver og Tjørnehække og Poppelhegn af Resten har heller ingen af de andre naar undtages Vejrø været videre underholdende. Har Puf klippet Hækken om Gravene. Jeg er kommen til at tænke paa at det vilde være mig en stor Hjælp og tidsbesparelse hvis Puf vilde rense Klodserne og lave an til Trykning og trykke saa meget han kan overkomme inden han rejser til Kjøbenhavn. Vi skal jo levere en hel Serie til Faaborg M en hel til Kunsthandler Larsen og omtr. en hel til Xylografen og et Par Hjortetryk til os selv. Saa dersom jeg skal faa malet noget til min Udstilling maa vi have det til Side først, naar det endda bare kunde være i Gang til jeg kommer er jeg ikke ked af at tage fat paa at trykke. Vi skal ikke sejle længere end til senest den 10 October. Mange kærlige Hilsner! skriv endelig om alt muligt. Jeg kom i Tanker om at jeg glemte at sige til Puf om at lukke alle Ænderne ind, nogle af Krikænderne, Pibeænderne og Gravgæssene maa kunde flyve nu, hils ham mange Gange fra mig.
Din
JL

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet.

Johannes Larsen er afsted sammen med Achton Friis og Skipper Petersen. De skal lave forarbejdet til bogværket De Danskes Øer.
Rylen - en ombygget fiskerbåd - var ekspeditionsskib for Johannes Larsen og Achton Friis i årene 1921-24. I dag ejes Rylen af Østfyns Museer.
Fejø er omtalt i Achton Friis: De Danskes Øer bd. 2 s. 311. Gyldendal, 1927. Det samme gælder de fleste af de øvrige øer.
Adr er en forkortelse for adressere.
Faaborg M er Faaborg Museum.

Fejø
  • Fejø
  • Femø
  • Slotø, Nakskov
  • Vejlø, Nakskov
  • Enehøje, Nakskov
  • Vejrø, Nakskov
  • Rågø
  • Skalø

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien