1911-12-23

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Astrid Goldschmidt
St. Pauli Kyrkogatan
Malmø
Sverige

[I brevet:]
Kære lille Bein! Dette for at ønske jer alle en glædelig Jul – men stort mere bliver det så ikke til i Aften, - for vi er lige ved at være lidt møre af Juletravlhed. – Vi er i det til op over begge Øren, akkurat ligesom hjemme på Haabet i gamle Dage, - der er det selvsamme Sving i det, - systematisk Skriden til det, - med br. Kager, Klejner, Vaniljekranse Jødekager, Pråssekage (!) br. Mandler o.sv samt rigtig Mad i væltende Masser. Julen ligger som noget umådeligt stort forude, - man kan slet ikke tænke om bag ved det – den ligger ligesom uden for Tidsbestemmelse, aldeles ligesom i gamle Dage Bare du kom også, men det gør du jo så ikke, kan jeg forstå. – Vi afsendte igår en lille Pakke, som vi da nu håber at I faar. Nålen har været lille Mulles, og den tror jeg da nok, du bliver glad ved. – Men jeg har ellers en rasende ond Samvittighed fordi jeg ikke illustrere Værket, - jeg kunde ikke lille Dis, - jeg er så umådelig klodset til at gøre sådan noget, - og kan så dårlig lide at gøre det så skidt. Sjumse kan jo langt bedre Den har forresten gjort Lykke hvor jeg har læst den.
I Aften, da jeg var nede hos Mornine kom der en Pakke fra Mor, hvori den henrivende lille Pelshue befandtes. Nej hvor jeg glæder mig over at lille Gine skal have den – hun bliver h_enr_ykt over den. – for hun er ikke så glad ved Hatten, som de ellers allesammen her siger klæder hende så pænt. Men Huen bliver jo noget ganske andet. Du må nu takke Alfred så meget også, - jeg er umådelig rørt over det. – Lille Gine får nok en Masse dejlige Ting, - hun glæder sig så umådeligt det lille Fæ, - den første rigtige danske Jul, - en "dansk Jul” har jo hele hendes Barndom igennem stået for hende som Idealet af al Herlighed. – Besen og jeg sidder her i den sene Nattetime og skriver til Jul, - bevæbnede med et Fad Knas og en Snaps Solbærrom. Vi er ellers lidt møre, - d.v.s. B. da mest, - men det er jo da af den morsomme Slags Mørhed alligevel. – I Aftes dumpede vi ind hos Mornine midt i en Julebyæ rende Tur og kom til at sidde og more os ved et Bæger Banko og en Cigar. Det gør vi forresten tidt, - der er så umådelig hyggeligt hos Mornine og jeg morer mig altid sådan sammen med hende. Hun er bleven meget mere ligesom hun var hjemme på Håbet i gl. Dage. -
Ellers er det jo i somme Dele lidt trist, - jeg har ikke hørt fra det lille Nummer i lange Tider, - men det er ligemeget Dis, - jeg er ved at træne mig til at være glad, når jeg tænker på ham, - for eksistere det gør han da og han er jo nok akkurat den jeg tog ham for, - har ikke skuffet mig med sin Personlighed og min Ven for Livstid er han jo også nok og se ham, det gør jeg jo nok igen.
Skriv snart. Hils de søde Små
ES

[Skrevet i kanten på s1:] Glædelig Jul lille Bein for jer alle 4, jeg sendte lidt Smaating i Gaar, haa
[Skrevet i kanten på s 2:] ber de kommer i god Stand. – Hils Alfred og Børnene og Dig selv lille Bein fra din Be