1899-04-20

Dorchester April 20 – 99

Kære Mor!
Tak for dit sidste Brev. Det var som alle de andre dejlig langt og indgående. – Jeg vilde ønske at jeg havde arvet din Skarphed til at skrive Breve, men det har jeg desværre ikke. – Et sådant Brev som mit sidste, er et stort Foretagende for mig. – Jeg var ked af at jeg glemte at sende en speciel Hilsen til min Veninde Manilla, - når du får dette Brev er hun velsagtens rejst Hvis ikke må du da endelig hilse hende og sige hende Farvel.
De fleste af Spørgsmålene i dine Breve er nu besvarede, jeg mangler endnu kun en Beskrivelse af hvordan en almindelig Dag går. – Dagen begynder i det seneste Klk 6, - ofte før – med et Slag ”Mølle” el Gr. Bang. Harris er tosset efter at spille og hvor søvnig jeg end er og bliver regelmæssig slået til hans store Fryd. Når jeg kommer ned, giver jeg ham hans Morgenfoder, som er mangfoldigt og meget solidt: Hvedegrød, stegt Flæsk, Boef. Så spiser vi (de andre ere i Reglen færdige og gået hver til sit) og læser Morgenaviserne. Aviserne spiller en meget stor Rolle for East., - han læser dem i milevis. Så snakker vi i Reglen til han tager til Byen Klk 9, hvorpå jeg er huslig til 12–1 – fejer, tørrer af og gør i Orden, - de ere allesammen slemme til at smide omkring med alting så jeg går hver Dag en Omgang og rydder op. – Deres Ordenssans er i en underlig Tilstand, vidt forskellig fra min: de overvejer længe, hvordan en Bog skal ligge på et Bord og hvordan en Stol skal stå men de smider samtidig alle mulige Dele i Spisestuen, Brevskabet Klaver o.s.v. og har et syndigt Rod i alle Skuffer og Gemmer el. ret. havde for nu holder jeg stræng Orden i Dækketøj- og Lagenskuffer, Sølvtøjsskuffer o.s.v. Vort nye Sølvtøj bruger vi kun til fremmede så længe vi bor sammen med Familjen. –
Jeg kom nok bort fra ”Dagen”. Så klæder jeg mig på og øver mig, skriver Breve, går Tur o.s.v. til E. kommer c. Klk 5-6. Så hjælper jeg som Regel med Aftensmaden, - d.v.s. hvis de andre skal have noget han ikke kan lide, laver jeg hvad han vil have. Han er altid fuldkommen tilfreds med den Mad jeg laver til ham og han er henrykt over at han nu kan få hvad han vil have. Svigermor er jo så svag og har sådan en Gigt i sin Arm at han ikke har nænnet at bebyrde hende med noget, - de tager det så let med Maden her, at hun finder, at alt hvad der er ud over at varme en Dåse Tomater, koge Kartofler el stege Kød, - er anstrengende Arbejde. Det tager i Reglen 1/2 Time at preparere Aftensmaden, - Hovedmåltidet. Når jeg fortæller om vore Retter, om [ulæseligt ord] f. Eks. er de ved at gå til af Forbavselse. Jeg stryger for det meste hele Vadsken på to Dage, - 2 Timer hver Dag, - og når jeg undertiden ender det på èn Gang, er jeg en Helt. - Svigermoder er bestandig ulykkelig og angergiven over at hun har Gigt, så hun ikke kan ende alt, og siger ofte, at det er for strængt for mig og ”hvad de mon vilde sige hjemme på Erikshaab” – for 3-4 Timers Huslighed!! Til Gengæld går hun stadig på Jagt efter noget at sy for mig og er nu i Færd med at lægge nogle af mine Kjoler ned. Flere af dem ere nu mærkelig nok for korte. ----- Efter Aftensmad sidder E. og jeg her i hans Stue, læser el. spiller Mølle el. Klaver el. går en Tur, hvis det er godt Vejr. Det er på den Tid af Døgnet at vi burde besøge Folk men vi gider så godt som aldrig, og E. har ikke godt af det – han er søvnig Klk 9 og Dr, har sagt at han skal sove 10 Timer, så jeg opmuntrer ikke til Besøg. – Vore ”at homes” er nu i fuld Gang: hver Onsdag Aften kommer her Folk c. Klk 8, sidder og snakker et Par Timers Tid, får Lemonade og går hvilket sidste er det behageligste ved hele Forestillingen. Vi har i denne Tid en fattig Periode, hvilket kommer os meget ubelejligt. Est. brugte næsten alle sine Aprilpenge i Begyndelsen af Måneden til de Møbler, jeg skrev om sidst, saa han har ikke andet end Husholdningspengene tilbage. Det kommer på tværs fordi han efter al Rimelighed skal til Chicago; næste Uge i Forretninger (Bacilleforetagende) og det vilde være knusende Sjov om jeg kunde komme med. Det vilde ikke alene være en stor Fornøjelse at se Onkel Frederik og Chicago, - men også for H.s Skyld var det godt om jeg kunde være med – han egner sig ikke til at fare ud på egen Hånd. –
I forrige Uge vare vi ude at købe en ny Sommertrøje og det kunde ikke undgås – en Sommerhat, [Tegning] Trøjen er nydelig, - lys kort, og af Farve omtrent som min Bendixkjole, - Hatten er ikke så slem en ["en" overstreget] som man skulde tro eftersom der er kunstige Blomster på den. Harris gik med mig og valgte begge Dele. Det var et kosteligt Syn at se ham gå rundt i de store Forretninger og bese Varerne og høre på Damernes Suk med en Alvor og Interesse, men han var ikke tilfreds med noget af det, de kom med. Tilsidst gik han ind mellem Trøjerne på egen Hånd og kom lidt frem med faktisk den eneste, der passede mig. Det samme med Hatten. Han var meget stolt, og nu passer han omhyggeligt på, at ”vores Trøje” hænger glat og ikke bliver støvet. – Han har virkelig en udmærket Smag og han skal nu træde i Frk. Svensens Sted og vælger alt det Tøj, jeg herefter skal have.
Dette er skrevet med en Penneskaft, som indeholder Blæk så man aldrig behøver at ”dyppe”. H. går altid med det i Lommen, så han kan skrive Forretningsbreve i Toget og hvor han vil.
I Onsdags var det en stor Helligdag her – en Mindedag om den amerikanske Frihedskrig. – Det var et strålende Vejr og H. og jeg begav os ud Klk 8 for at se os om. Vi tog med Toget ind til Byen gik ned til Havnen og i en Færge som satte os over til en Ø, hvor nogle af de store Oceandampere lægge til. Eastman er gal efter Skibe, - han kender hvert Skib i Havnen ved Navn og ved hvilken Linje de hører til o.s.v. Jeg tænkte på Dedemand da vi beså alle de store Skibe, - det vilde have [”have” indsat over linien] været noget for ham, at være med der.
Så vovede vi os ind i et af de værste Kvarterer i Boston, - Jødekvarteret og det italienske med snavsede skæve Gader og sorte, beskidte Unger. Vi beså der en af de ældste Kirker i Boston hvor der er nogle Minder fra Frihedskrigen. – Så tog vi med et andet Tog uden for Boston og spadserede rundt der. Det var næsten på Landet meget smukt – der var en Aa som lignede vores hjemme så meget, at jeg var helt begejstret. – Vi benyttede 3 Sporvogne for at komme hjem, - og befandt os, som om vi havde været ude at rejse.
Eastman kommer pludselig og siger at han må afsted om 5 Min. og han skal have Brevet med til Byen så jeg må stanse nu. – Jeg ved heller ikke mere denne Gang. – Undskyld Jadskeskriften, - jeg kan ikke skrive idag.
Hilsen til alle fra Elle

[Skrevet langs venstre kant s. 1:]
Jeg har set en Del Fejl, men har ikke Tid at rette.
Frim. til Dede.