1898-02-22

Kjerteminde 22 Februar 1898.

Min egen Kæreste!
Nu er jeg her igen med et halvt Ark, Kl. er nemlig mange 10 ¼ og da jeg satte mig til at skrive vilde Peter ogsaa skrive og der var kun et Ark. Jeg er træt i Aften. I Formiddags kørte Agraren, han har haft Fastelavnsferie til Odense for Fader, Moder og min kusine Christine Eckardt gik saa med at male, men saa sad jeg og blev bange for at Fader og Moder skulde komme noget til, naar de kørte hjem og saa kunde jeg nok mærke at det ikke kunde blive til noget med at male i Eftermiddag, saa da jeg havde spist og skaaret Rammelisterne omtrent færdige gik jeg til Odense, det var et dejligt Vejr at gaa i men forfærdelig tungt Føre. Jeg kom ikke længere end til et Stykke før Aasum, saa mødte jeg dem og de satte sig saa bag i Vognen og jeg kørte for dem hjem, jeg ved ikke hvad der gaar af mig for jeg blev saa glad at jeg var lige ved at græde da jeg mødte dem. Der var Brev fra den frie Udstilling i dag, Schou og Gottschalck bliver ikke indbudte i Aar, Peter og jeg tænker paa at melde os ud vi skriver til Baronen i Morgen for at høre hvad han mener. Dette maa Du ikke omtale til nogen, for vil Baronen ikke, gaar vi maaske heller ikke og det kommer jo saa ingen ved at vi har tænkt paa det. Hvornaar kommer Du saa? Det er ingen Fordel for mig at Du tager med Posten for saa skal jeg jo tage imod i den Tid jeg maler derimod er jeg allerede hjemme Kl. 2 hvis jeg henter Dig. Jeg maler ikke om Søndagen saa Du maa endelig komme før, for saa kan jeg være sammen med hele Søndagen, vil Du ikke nok komme før, saa er Du sød, det er Du naturligvis alligevel, men jeg bliver ked af det hvis Du ikke kommer før. Af det ovenfor kan Du vel nok forstaa at jeg ikke har kunnet skrive før, i Dag. Mange allerkærligste Hilsner fra Din hengivne Johannes Larsen.

Kan Du saa være sød at komme Torsdag Fredag eller aller senest Lørdag, saa bliver jeg saa glad ved Dig. Det er jeg ogsaa i Forvejen.