1910-12-10

Malmö d 10de Debr. 1910

Kære Mor! Vi sidder i Festbelysning – do Costumer – do Stemning og har siddet sådan over en Time – særdeles anstrengende – særlig for Ungerne. – Adam er hysterisk og hyler ustandselig ”nu skal de komme”, mens Sjums hvert Øjeblik springer op på en Stol for at spejle sit lange ”u’sla’ne” Hår. - afbr. Nu er de endelig kommen – Johanne og hendes Far – sidste med dejlige Gaver – et rigtig lille Luftskib til Adam og en fin Farvelade til Sjums. Vi har drukken Kaffe - nu telefonerer den Gamle med Stockholm – Kristiania – København – det er Reglen. I Aften skal han ringe til Rusland (Petersborg) vi går om lidt ned til Kramer, hvor den sædvanlige Champagnesoupé går af Stabelen. – Dette er morsomt. – Jeg behøver jo ikke at udmale hvilken dybfølt Skuffelse, der overgik Børnene og mig i Søndags – vi var lige ved at græde alle tre. Jeg havde sat mig så fast i Hovedet, at Du kom. men om c 14 Dage rejser Alfr. til Leipzig – så må det vel kunne arrangeres. Denne Søndag er for Resten ganske som sidste – men på Mandag har vi en rædsom Storvask, og så er det jo ikke hyggeligt. Jeg havde først tænkt, som Du skrev, at komme d 17 ds – men så fik jeg Invitation fra Lugge (i al Hemmelighed) til d 22 ds – og det kunde jeg jo ikke modstå – så bliver jeg til Torsdag, hvilken Dag jeg skal have Time. For Resten kommer Ernst på Onsdag for at male Børnene – i al Privathed – så gruer jeg! både han og Johanne er så gennemvanskelige, at jeg går rundt i en bestandig Irritation, når de er her. Joh. rejser da igen Søndag Aften med Alfred, tænker jeg. Hun fortæller, at Be er i Byen – det er anden Gang, jeg så ikke får hende at se – jeg ærgrer mig knusende derover – man ser jo aldrig de Mennesker – jeg får pludselig en Ide: Be skulde vel ikke kunde afse et Par Søndagstimer – ev. overnatte – kunde hun ikke have godt af den hvilgivende Søvn ovenpå de sandsynligvise Strabadser hun har gennemgået i selskabelig Henseende – men det er vel håbløst at håbe? Måske får jeg Brev fra Dig Søndag Morgen som sidst? Din omtalte Uro er vist ubegrundet. Nu tager jeg dette Brev med – her snakkes og larmes – undskyld Uordenen –

Hilsen til alle! Din A.