Menu

Fynboerne

1916-06-10

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes opholder sig på gården Båxhult i Sverige sammen med bl.a. Ludvig Brandstrup.

Transskription

Båxhult 10 Juni 1916.

Kæreste Alhed!
Det viser sig at der går Bud, og saa skriver jeg et Par Ord. Jeg kom herop med Skyds fra Landeryd i nogenlunde Tørvejr og en nogenlunde rask Hest. Fik tørre Strømper og mit gamle Tøj paa, spiste et Par Stykker Mad og gik med Lud paa Sneppetræk ved Syvbo, hvor vi saa 4-5 Stk, men fik ingen. I Dag har vi været en dejlig Tur Holmsøen rundt og Smørrebrød med. Paa Hjemvejen mødte vi en Tjäderhøne med nyfødte Kyllinger. Jeg tog en af dem i Haanden , mens Hønen sad ganske rolig i faa Meters Afstand. Det er Tørvejr i Dag. Den nye Foss og de 2 Smaapiger er meget søde. Jeg skal hilse mange Gange fra Lud. Der var ingen Øl paa Landeryd, men Ahnquist telefonerede til Halmstad og i Dag har jeg sendt Smeden ned efter det. Hvis Puf vilde give Svanen rent Vand til jeg kommer hjem bliver jeg glad. Lud og Pigebørnene rejser her fra Tirsdag og saa følger jeg vel med. Her ser storartede ud med undtagelse af Birk og Bøgen, dem er Løvet frosset af saa de ser ud som om Efteraaret. Mange kærlige Hilsner til jer alle tre.
Din Johannes Larsen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet.

Båxhult er en skovgård ejet af Larsen-familien.
Tjäderhønen er på dansk en tjur (hun).
Holmsøen på dansk, Holmsjö er det svenske stednavn.
Det er ikke muligt at læse navnet på den person sluttende på quist, som telefonerede til Halmstad.

Båxhult
  • Halmstad, Sverige
  • Landeryd, Sverige
  • Holmsjö, Sverige

Det Kongelige Bibliotek

Brevet er indleveret på Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien.