1902-12-17

Tirsdagaften
Kjære Christine!
Nu kom Adolph tilbage efter at have kjørt Kassen og Rammen ned vi havde heldig denne staaende som vi fyldte men da der ikke var Plads til Rammen bandt jeg Papir om og gjorde det saa godt som muligt men Hinke vil jeg dog ikke have mere naar Las ikke er hjemme Vi ledte lille Dine alle Steder men kunne ikke finde hvad Du skrev om har Du dog ikke glemt at Du har taget det med maatte Du dog nu faa Held til at Bedømmelsen falder godt ud det er igjen Eksamensdage for mig – de ængstelige Dage er altid lange for mig jeg bestiller ingen Ting og saa er jeg saa vred paa mig selv derfor
Det er da en Glæde for dig at have Johannes derovre, naar kommer han hjem? Han er her maaske inden Du kan svare mig derpaa – Det var pænt af [Syrak?] at foreslaa Dig nu faar vi se hvormange er der til at bedømme og hvem er de Herrer
Oh disse korte Dage Kl er kun 3½ og jeg skriver ved Lys
Faer sørgede for Udskriften, Marie samlede sammen og Agraren kjørte med det saa du ser vi har hjulpet til alle 4.
Ja nu nærmer Julen sig med en forbausende Hurtighed vi har travlt med lidt til Asylet og jeg lapper og syer, Alhed har endelig faaet fat i Sophie Bleis der maa jeg over i Morgen at hun kan hjælpe mig lidt; ellers er alt ved det gamle den ene Dag gaar som den anden
Marie sætter lidt Tøj iblød, der skal vaskes i morgen A. skal kjøre med Hø paa Torsdag ja nu skal Ester gaa jeg skrev samtidig til for at Du selv kan hente Kassen og faa over i den fri Udstilling der er da ikke saa langt at føre den over. Lev vel og Gud bevare Dig og være om Dig Du kjære Barn
Din gamle trofaste Moder