1899-10-22

Fru Laura Warberg
Erikshaab
Højrup St.
Fyen
[I brevet:]
Søndag
Kære Mor!
Tak for Dit Brev, det var morsomt at høre hjemme fra en Gang, nu maa jeg ogsaa se at skrive lidt til Jer en Gang imellem, det er en sær Skik jeg der har fået indført aldrig at lade høre fra mig, jeg maa se at forbedre mig. Jeg haaber, at du har faaet Prøverne fra Magasin du Nord han lovede at sende dem i Gaar, men det maa jo være en Fejltagelse med de 33 Øre Al. for Gardinsirts, det billigste de har er til 38 og 42, men kan du saa ikke nøjes uden Undergardiner Mon det har været fra Wessel dem tante Visse fik, han deroppe paastod nej. --------
Saa var det Julegaver til Elle; ja, jeg ved virkelig ikke; nu har hun jo en pæn Forsyning til Kaffebord og naar hun ["naar hun" overstreget] men men har hun Lyseduge? Jeg vilde foreslaa at en gav hende en smuk Lysedug og saa de andre 3 en Toiletpude rigtig smuk og to Pyntehaandklæder, det var da ikke saa svært at sende; det er mit Forslag, nu kan du jo skrive, hvad du mener om det og saa hvor meget saa nogenlunde, at I vil koste paa det, saa skal jeg nok besørge det. -
Lugge er vist temmelig rask nu igen; jeg var sammen med hende forleden Aften ude hos Pan, men det var ellers Synd at sige, at vi dyrker hinanden for meget; jeg var bleven bitter, fordi det altid er mig der skal komme til hende og hun aldrig kan se op til mig; men jeg blev lidt flov, da jeg hørte, at hun havde været syg. Hendes Kaabe kan absolut ikke farves, siger hun; hvad saa? Skal jeg gaa med hende ud at købe en Kaabe; synes du en billig eller en solid, fleraarig? ---------------------------------------------------------
Her har vi det med Sygdom Frk Julie har ligget i snart 8 Dage af Gigt baade i Hoved og Ben; alt det, hun da maa døje med den infame Gigt, det er dog en trist Sygdom. Desværre har jeg måttet indstille min Øvning; jeg var ved at fortvivle, men nu har jeg faaet det indrettet saadan, at jeg øver mig nede i Selskabslokalerne om Formiddagen, saa nu er mit Humør steget igen. – Du kan tro, jeg alligevel savner den gode Luft ude paa Landet, herinde er frygteligt nu inden man vænner sig lidt til det; og saa er Børnene da helt som tossede til at lave Ufred her, eller maaske mærker jeg det mere herinde, hvor de kun har disse to Stuer til at regere i. Jeg er af og til ved at blive smaatosset over dem, og saa har Landopholdet gjort dem saa uartige, at jeg næsten ikke kan tumle dem; jeg er tit helt modløs over det og tænker ikke med Glæde paa Vinteren; især gør Gandenz mig mange Knuder, han gør Vrøvl til alt hvad jeg siger til ham - - - uh ha! Men hvad skal man sige, jeg er naturligvis alt for god ved dem, saa til syvende og sidst bliver det vel min egen Skyld, jeg maa til at tage mere energisk fat paa dem. Elna er min Trøst, maar Børnene er i Seng om Aftnerne, saa lever vi igen og nyder Livet med Kaffe og Kager og af og til en stille Cigaret. –
Og saa maa jeg til at gaa lidt mere ud, jeg har været saa meget hjemme siden vi kom fra Landet. – Men vil du fortælle Far, at Vor Herre lige knap er mig saa meget imod, som han har været, jeg opdager dog Tid efter anden Ting, der kan tyde paa gode Tider hos Manden. ----------
Jeg har Gudskelov kun en eneste Gang været nede i Familielivet siden vi den 4de Okt. flyttede ind til Byen, men det var ogsaa en fæl Gang; der kom en Herre ind mens jeg var der og Neiiend præsenterede ham for nogle af de andre, men ikke for mig – ja, han er en sød Sjæl Og saa de fine og smagfulde Spøgefuldheder, han kan tillade sig; f.Ex. da jeg den Aften havde min grønne Kjole Empirekjolen paa og skulde gøre mig tynd for at komme forbi Fru Neiiend, sagde han ”Det er ellers ikke den Slags Kjoler man tager paa, naar man bliver tyndere!” Du forstår vel nok? Ok! Men det regner vi for fin Udtryk. -----------
Jeg har for Resten benyttet mine lange Formiddage og Frk. Julies Sygdom til at tage nogle ordentlige Cycleture mest i Retning af Lyngby, helt ud til Søllerød; de Skove deromkring er saa aldeles vidunderlige. I Gaar var Pan, Viggo og jeg i Elmelundskov i Nærheden af Gentofte; som Vejret ogsaa er i al denne Tid, I nyder det da rigtig hjemme. Paa den Tur drev vi for længe ud i Skoven og da vi havde forskellige smaa Forhindringer løb Tiden fra os, saa det saa galt ud med at naa hjem til Middag 2 ½; da jeg særlig i denne Tid herser svært med Børnene og Elna for at faa dem til at være præcise med den Middag, kan du nok tænke, at jeg svært nødig vilde komme for sent; jeg sagde Farvel til de andre og satte i vild Spurt ad Staden til; jeg tror aldrig i mit Liv jeg har kørt saa vildt, men jeg naaede da at køre herind ad Porten 8 Min over halv ildende gloende rød i Hovedet Skønt Vor Herre ellers næsten aldrig opholder sig nede i den lille Baggaard som jeg maa passere med Cyclen, skulde han naturligvis netop staa der; han lo lidt ad min Rødmossethed, men sagde for Resten ingen Ting; det var Synd at sige, at han blander sig for meget i Lejlighedens Anliggender. ----------------------------
I Dag, da jeg spillede nede i Selskabslokalerne, kom en af Tjenerne og sagde, at en Herre ønskede at tale med mig ind tren lille [ulæseligt] og vilde have mig med paa en Cycletur, hvad jeg imidlertid ikke kunde; men vi sad dernede og snakkede i en Times Tid; vores Herskab var taget paa Landet, saa der var Fred
Farvel
Nu skal Brevet af Sted
Hilsen Junge