Menu

Fynboerne

1938-08-02

Dokumentindhold

Mary bør overlade barnet til Erik/Tinge W. Larsen, eftersom hun ikke ønsker det. Johanne C. Larsen og Laura/Bibbe Warberg kan opdrage det. Erik bør få forældremyndigheden. Lige nu er Mary i krise, men hun burde have tænkt sig om noget før. Astrid Warberg kender selv til at gifte sig på trods og også til at være urimelig overfor en svigermor.
Astrid har det bedre nu. Kun har hun lidt bronchitis og astma.

Transskription

[Skrevet med blyant på kuvertens forside:]
1938
2/8
[Med sort blæk:]
Fru
Johanne Warberg Larsen
Lindøgaard
Dræby
Fyen
[Skrevet med kuglepen:]
27-5-03.
[Med blyant:]
Margrethe Benzon. Død

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Warberg Larsen
Hareskov

[I brevet:]
Hareskov, Tirsdag Morgen 2/8 – 38

Kæreste søde Junge! Ja, jeg må skrive igen til dig – Tak for dit lange udførlige Brev med alle Bilagene – som følger vedlagt tilbage. Det er en forfærdelig Historie, Junge, ja, en Tragedie, synes jeg, med så djævelsk raffinerede Komplikationer, at man næsten ikke véd, hvordan det kan gribes an. Men én Ting slog mig voldsomt ved Gennemlæsningen af Dokumenterne – Marys bestemte Udtalelse om, at hun ikke vilde lade Barnet vokse op på Lindøgaard og 2) at hun ikke havde ønsket et Barn.
Når Mary løber fra det hele, har hun virkelig ingensomhelst Ret over Barnet, som dog også er Tinges. Principielt synes jeg ganske vist, at Barnet skal være hos Moderen, men hvis hun vil være Sygeplejerske – så kan jeg ikke indse, hvorfor Barnet skal vokse op hos Mælkehandleren i Kerteminde - så er dets naturlige Opvoksested så sandelig hos Faren og den anden Bedstemor – dig! Særlig hvis Bibbe bliver hjemme, er det dog rimeligt, om du og Bibbe i Forening opdrager barnet, og man har dog vel Lov til at mene, at den Ordning også for den lille vil være den bedste! Det er den rent menneskelige Side af Sagen. Og juridisk er det dog klart, at Tinge skal have Retten, når Mary forlader ham. For alt i Verden må I da ikke gøre noget overilet med, at Tinge afgiver ”Forældremyndigheden” eller i det hele giver Afkald på sit Barn; det er de nu engang to om, og det kan Mary ikke uden videre bestemme over som hun selv synes; den største Part af Tragedien er hendes, men som du selv siger, så vidste hun på Forhånd, hvad hun gik ind til og hun må tage Konsekvenserne. Jeg forstår godt, I har Medlidenhed med hende, hendes Stilling er skrækkelig, det frygteligste af alt er ulykkelig Kærlighed, der er blot den lille Mildning ved det, at det som Regel går over! Men det kan ikke – nej aldrig – overses, mens det står på. Hvor er det godt, at både du og Bibbe er besindige Naturer (jeg regner ikke med Mandfolkene, dette er et udtalt Kvindeanliggende); I må da endelig sætte alt ind på; at der ikke foretages uoprettelige Ting – Skilsmisse etc – før Barnet er kommen til Verden; husk på, hvor det ofte kan forandre alting. Mary er sikkert utilregnelig nu, hvad hun jo også selv antyder; tro mig, hun vil engang fortryde det Brev til dig, også hun må lære at se Forholdet fra den anden Parts
2)
Synspunkt; det er hende, der må forsøge at finde sig tilrette med, at hun som en fremmed er kommen ind i Jeres sluttede Kreds – eller rettere, det burde hun have forstået, mens Tid er, nu synes det altså at være for sent, når Tinge kun er glad over at være bleven fri; der har vi så igen Kernen i det hele – den manglende Kærlighed. Jeg tror nu, Junge, at jeg har specielle Forudsætninger for at kunne sætte mig ind i Marys Følelser og hele Tankegang – gennem mit Ægteskab med Buf og Forholdet til hans Mor; helt sammenlignes kan det ikke, men alligevel er der sådanne Berøringspunkter, at jeg udmærket forstår hendes Adfærd; også jeg var dengang bundløs uretfærdig mod Bufs Mor, som jeg alligevel inderst inde altid beundrede og holdt af.
Og alt det med Selvstændigheden, ja, det kan enhver forstå; men der kommer det jo igen, at Mary vidste, hvad hun gik ind til. Jeg synes, at det arme Menneske er i et forfærdeligt Dilemma! og at hun er gået ind til en yderst kvalfuld og tung Skæbne, da hun begik det Fejlgreb på Trods af alt at gifte sig med Tinge – dér ligger den store og skæbnesvangre Fejl, og den er dog egentlig både forståelig og tilgivelig. Også dér har jeg personlige og bitre Erfaringer – også jeg giftede mig i sin Tid på Trods af alt med Alfred G.!
Gennem Lidelser og Erfaringer lærer man at føle dybt med de andre – selv om de laver tossede Ting, som nu Mary har.
Og med dig, søde Junge! det er sindsoprivende Ting, du skal igennem med alt dette: Men du véd jo dog med dig selv, at Marys Beskyldninger og Insinuationer er uretfærdige og hovedsagelig dikteret af hendes øjeblikkelige Tilstand – hvad hun også selv antyder, så prøv på ikke at lade det nage dig for meget, for det er næsten ikke til at holde ud. Dette Brev skulle først og fremmest gøre opmærksom på, at det eventuelle lille Barnebarn ikke brutalt må fraskrives Jer ved ubetænksomme Underskrifter eller lignende. Ja, det vilde være godt Junge, hvis vi kunde trylle os til et hinanden et Par Timers Tid, for der var meget at tale om.
Tingene her ser ud til at ville glide harmonisk i Lave, og jeg har det meget bedre, selv om jeg stadig har lidt Bronchitis med deraf følgende Astma om Natten. I går havde jeg hele Eftermd. Besøg af den gl. Krokone – Middag i haven Kl 6 – hun var vældig sød, og hun købte for 16 Kr. hos Nus, (2 blå Glaskrukker med forgyldte Låg - ) til Gaver!
Tusinde Hilsner – vær ved godt Mod, søde Junge! Din altid Dis.
[Indsat i venstre margen på sidste side:]
Kære Junge! Sent iaftes fik vi pr. Telefon Meddelelse om, at Margrete Benson er død, efter at har været syg i 1 ½ Aar. Venlig Hilsen Axel.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Det vides ikke, hvem krokonen var.

Hareskov

Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside

Fyn, Dræby, Lindøgaard

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0777

nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer