Menu

Fynboerne

1898-04-30

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Alheds familie undrer sig over, at Johannes Larsen og familie går i vandet.
Johannes Larsen skriver, at Alhed ikke skal lægge sit lærred på jorden, men klodse det op med pinde.
Christine Warberg (Alheds søster) kommer ikke til Kerteminde for at fotografere hunden Tjalfe. I stedet kan Johannes Larsen måske tage Tjalfe med til Erikshaab.
Johannes Larsen maler på guldregnen.

Transskription

Kjerteminde 30 April [noget af papiret mangler]

Min egen Kæreste!
Jo jeg er rask, men det er en nederdrægtig Kulde, i dag er det værre end i Gaar, d.v.s. det blæser meget mere. Min Byld er bleven mindre, men den er der endnu og jeg har endnu Plaster paa, men Plastret er ogsaa mindre. Jeg kan ikke forstaa at I ere blevne f[orun]drede over at vi gaar i Van[det]. Du vasker Dig jo ogsaa om [Mor]genen og det er da [bil]ligere at gøre det i fri L[uft] naar Solen skinner, og behageligere at dukke sig i Saltvand end at pøse sig over [med] ferskt, men Du kan være ganske rolig, saa længe Vejret er som nu gaar jeg ikke ud, det kunde aldrig falde mig ind at klæde mig af naar jeg fryser. Jeg glemte i Gaar at skrive at jeg ikke kunde forstaa hvorfor Du lægger Dit Billede paa Jorden, Du kan jo sætte et Par Pinde i og stille det op ad. Jeg har ogsaa glemt at for[tælle] Dig at jeg har glemt at [noget af papiret mangler] det Aparat til at ren[noget af papiret mangler]mme med, som Du for[noget af papiret mangler] mig, med, men det [kan] jeg jo faa paa Søndag, i Morgen 8 Dage naar jeg kommer, ja jeg kommer vel for Resten om Lørdagen. Det er sandt, Christine [tele]fonerede til Moder i dag, at hun syntes det var for daarligt Vejr til at tage her i Morgen, det synes jeg ogsaa, men saa foreslog hun at hun kunde komme en Gang i Ugen eller at jeg kunde tage Tjalfe med ned til Jer paa hendes Fødselsdag og saa kunde hun fotografere ham der. Det var jo en meget god Ordning hvis det kunde g[aa] an. Vil Du spørge Din [Fa]der om han synes om [noget af papiret mangler]. Klaks kan jeg ikke hil[se fra] Dig, da han som Du se[r paa] mit Brev i Gaar, er rejst og nu er han kommen i Soldatertøjet. I Dag har jeg [ikke] bestilt andet end male paa Guldregnen, og saa har jeg været en Gang i Marken for at hente Fader hjem, han har travlt med at saa, og 2 Gange har jeg været med ham ude paa Feden. Den Lejlighed jeg talte om er bleven gjort færdig og lejet ud i Maanedsvis, der er en temmelig stor Stue og Sovekammer og Køkken. Nu faar Du [ikke] mere denne Gang. [Jeg] haaber at Du næste [Gang] jeg faar Brev er kom[met] i Tanker om alt det Du vilde skrive til mig, men som Du ikke kunde komme paa i Gaar. Mange kærlige Hilsner fra Din Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsen maler på guldregnen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Noget af papiret mangler og dermed årstallet. Det er 1898. Johannes Larsen kommenterer bl.a. på, at Alhed lægger sit lærred på jorden, mens hun maler - noget hun fortalte i sit sidste brev til ham - og han skriver om en byld, som han har fortalt om i de sidste par breve.

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien