Menu

Fynboerne

1906-10-26

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Alhed Larsen er totalt udmattet og har næsten ingen søvn fået, fordi hun passer søsterens nyfødte barn, som har slim i halsen. Hun forstår ikke, hvorfor den nye stuepige, Amanda, ikke er kommet endnu.
Det var synd for Lysse, at han havde tandpine. Og spændende med billederne.

Transskription

Kære Larsi!
Du fik vel Meddelelsen gennem Junge jeg var ved at styrte af Træthed i Nat, og Du faar af samme Grund kun 2 Aar [ordet overstreget] Ord nu, min Hjærne er ganske tom af Træthed, ikke siddet et Sekund i 2 Dage og kun i Seng 3 Timer i Nat men helt uden Søvn, da jeg skulde passe den nyfødte, der havde Slim i Halsen og smaabrølte hele Tiden. Jeg havde talt Timerne til Amanda skulde komme og forstaar ikke hvorfor hun først kommer Søndag eller hvad det er jeg ikke kan naa at skrive, jeg havde jo skreven det ganske tydeligt. Jeg er fortvivlet ved Udsigten til en Dag til alene og oven i Købet Søndag, hvor Mor først kommer herover. – Tak for Dine Breve, stakkels lille Lysse med sin Tand. Det er morsomt med de Billeder, bare det nu gaar.
Dis har det udmærket. Hils dem alle. Din Alhed

Fredag d. 26nde Okt.

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er påført dato, men ikke årstalsangivelse. Det er 1906. Alhed Larsen er i Malmø for at hjælpe sin søster, Christine, som har været højgravid med barn nr. 2, Adam.

Alhed Larsen er i Malmø hos søsteren, Christine (Dis), som netop har født sit andet barn.
Alhed og Johannes Larsens søn, Johan (Lysse), har fået trukket en smertende tand ud.
Larsen har sendt nogle billeder til Dr. Lützhøft, da denne overvejede at købe.

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien