Fynboerne
1912-03-06
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Det er dejligt, at Radeerforeningen har forhøjet honoraret.
Johannes Larsen har malet udendørs, og det var koldt.
Lykønskninger til Elle.
Transskription
Rørdam 6 Marts 1912.
Kæreste Alhed.
Tak for Brevene. Det var jo rart med Forhøjelsen af Honoraret fra Raderforeningen, men det var dog et uhyrligt vigtigt Brev fra ORS Verner, bl.a. hvad Fanden rager det mig at det ligger udenfor Foreningens Opgave, naar det er dem selv der har opfordret mig til det. Fløjelsprøven synes jeg ser meget godt ud, og hvis Du selv kan lide Stykket, kan Du jo godt risikere at tage det til den Pris. Jeg har været ude at male paa Billedet i Dag. Det var en kold Tur, men jeg fik da lavet noget uden at tabe Interessen for det, tvertimod, saa jeg haaber jeg faar noget ud af det dersom det bare blive Vejr til det, men jeg vil ikke begynde paa noget andet ved Siden af før jeg ser om jeg kan klare det. Vil Du gratulere Elle fra mig dersom I ikke ringer op i Eftermiddag. Hils Børnene og mange Hilsner til Dig selv.
Din hengivne
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Johannes Larsens bror, Vilhelm, var skovrider og boede på gården Rørdam.
Johannes Larsen skar i 1911-1912 træsnit, som skulle bruges som illustrationer til St. Steensen Blichers Trækfuglene, Naturconcert. Dansk Radeerforening udgav i 1914 bogen.
Alheds søster, Ellen Sawyer (f. Warberg) havde fødselsdag 6. marts.
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande
Johannes Larsen maler på et billede, men han oplyser ikke hvilket.