1897-01-07

Kjerteminde 7 Januar 1897.

Kæreste elskede Alhed!
Du er den allerbedste. Du kan ikke tænke Dig hvor glad jeg er for den Tid jeg har været paa Erikshaab, især for de sidste Dage og jeg vil begynde med at bede Dig om at takke Dine Forældre mange Gange, men naturligvis takker jeg først og fremmest Dig uendeligt meget mere. Da jeg kom hjem i Aftes var her 4 Cusiner i Besøg og mens de morede dem med Marie og Christine inde i den store Stue blev jeg sat til at spille Esmakker med Fader og Moder og Agraren og medens de andre fik Æblekage og Kaffe og Solbærrom, fik jeg en Toddy til Æblekagen og vi spillede til Kl. 11 hvad der her maa betragtes som uskønt, og Agraren vandt 50 Svovlstikker og Fader noget lignende.
Der var Breve til mig fra Baronen og fra Peter det sidste med Nytaarshilsen fra Marie og Schou, men der stod ingen Ting om Barnet, saa det maa vist formodes at have det temmelig godt. Peter skriver at han desværre nu maa holde op med at male paa sit Billede da han skal til at hjælpe Thoralf Petersen med Dekorationerne ”Borkman”. Moder havde faaet Brev [fra] Fru Johansen, at Christine endelig maatte komme saasnart hun var færdig med at væve det Tøj hun er i Færd med. Hun skrev ogsaa at jeg maatte sende mine Tegninger til Kunstforeningen i god Tid og saa mange som muligt da der var god Plads og der nødigt maatte være for lidt. Zahrtmann havde ønsket glædeligt Nytaar uden paa Konvolutten – er det ikke noget forfærdeligt noget jeg fylder Brevet med? men Papiret er jo stort og som bekendt taalmodigt, og da jeg nu er kommen ind paa at skrive om andres Breve, maa jeg hellere fortsætte. Moder havde ogsaa faaet et Nytaarskort fra Oppermann, det var et Fotografi fra hans Have i Rahbecks Allé – Apropos om Have saa du den Brander i ”Politiken” forleden Dag om en Gartner et Sted i Jylland hvis Hus var brændt, det formodedes at han selv havde sat Ild paa det af Havesyge. Der var ogsaa et Brev til Moder fra min gamle Barnepige som er hos en Pastor Winther i Nærheden af Kalundborg [ordet overstreget] jeg mener Vordingborg. Han har tidligere været min Lærer mens han var Katheket her i Byen og han er en Ungdomsven af Mollerup som bor i Vordingborg og af til besøger dem. Mollerup bor altsaa i V. og spiser tør Kost i et Sted som hedder ”Maren” og spiser til Middag hos en Familie dernede mod at gøre et Skab i Stand for dem, men det jeg vilde fortælle var at Mollerup er meget begejstret for en Kandidat Balslev som er forlovet, og han vil bygge sig et Hus dernede og saa skal ovennævnte Balslev bo til Leje hos ham naar han bliver gift. I Dag fik jeg Meddelelse fra den frie Udstilling at Generalforsamlingen allerede finder Sted den 14 altsaa om 1 Uge, saa der bliver vist ikke noget af at komme med denne Gang. Jeg fik ogsaa Brev fra en Mand i Kjøbenhavn som hedder C.V. Kjær. Telegramaddr: Glaskjær. Han havde talt med N.V. Dorph om at han kunde ønske at faa gjort nogle Forbilleder for en Fajancefabrik til et Trykmønster forestillende flyvende Vildænder i forskellige Grupper og Stillinger efter Genstandens Størrelse, jeg citerer ordret da det ikke er mig ganske klart hvad Manden mener, men Dorph havde raadet ham til at sætte sig i Forbindelse med mig og Hensigten med Brevet var mærkeligt nok nok nærmere at faa min Adr. at vide hvis Brevet skulde finde mig. Adr. var rigtig nok og jeg har lige svaret Manden maaske er der noget at tjene ved ham, det er en voldsom Interesse jeg efterhaanden faar for at tjene Penge.
Allerkæreste Alhed jeg har nu fyldt Papiret med en hel Masse Sludder og det er vist et i Forhold til Størrelsen temmelig kedeligt Brev. Meningen er god nok, men jeg synes det er noget fattigt at jeg ikke kan skrive saa meget alene om min Kærlighed, det næsten ligner en kedelig Fejl hos mig men jeg synes ikke jeg kan udtrykke mine Følelser uden at de kommer til at se saa trivielle ud, men hvis Du i mine Breve finder noget der tyder paa at jeg elsker Dig maa Du multiplicere det med saa høje Tal Du kan finde. Hilsen til alle dernede men mest til Dig selv.
Din hengivne Johannes Larsen.