Menu

Fynboerne

1894-10-09

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Alhed Larsen maler nu på et nyt motiv fra Viale dei Colli - et springvand. Og hun maler et portræt af Berta Brandstrup. Ludvig Brandstrup roser hendes store billede fra Viale, og det er opmuntrende. Alhed har opdaget, at det er gavnligt at arbejde længe på et billede. Tidligere troede hun, at noget sådant ville ødelægge billedet. Alhed kunne ikke arbejde, da hun var syg. Maltesen blev ligefrem indlagt, og det var dyrt for ham.
Alhed er glad for at bo hos Baccis. En ung pige fra Danmark skal bo hos Rottbølls.
En familie fra udlandet skrev om at blive indlogeret hos Baccis, og Fru Bacci måtte købe nye senge og gardiner. Familien meldte afbud, og dette betyder, at Alhed alligevel ikke kan bo gratis hos dem en tid - de mangler penge. Alhed er ulykkelig over at skrive, at hun ikke har råd til rejsen til Rom, hvis hun ikke får sendt midler. Alfonso Baccis bror har tilbudt hende et gratis værelse i Rom, men Alhed kan ikke være i byen alene. Hun har klaret sig for Frk. Sperlings pengegave længe, og Alheds far har sparet ved ikke at have hende hjemme. Man bliver sensibel i varmen, så hvis man skal undgå, at Alhed også kommer på hospitalet, må forældrene straks svare på, om de kan sende hende penge.
Den unge mand rejser med sit regiment nu, så Alhed ser ham nok aldrig igen.

Transskription

[På kuvertens forside:]
Alla stimma
Signora Laura Warberg
Erikshaab Højrup St
Fyen
Danimarca

[I brevet:]
Torsdag d. 9ende

Kæreste Mor! -

Endelig er jeg kommen godt i Ro efter al den Rejsen, Syen, Laven i Stand, tagen imod Folk o.sv. og ikke alene kommen i Ro men ogsaa kommen i Gang med mit Arbejde, det er netop de sidste Dage falden i med et straalende Efteraarsvejr, og jeg har sat to temmelig store Billeder i gang, et nyt paa "Viale de Collie", Morgensol paa et Springvand og nogle Popler, samt et Portræt af Berta i hendes lille Værelse. Et ganske dejligt Motiv, navnlig hvad Farver angaar, hun har sit gule Brudeliv paa og til Baggrund et vissengrønt Silkestof, der sidder paa Muren. Hendes Hoved med Krøllerne og de friske røde Kinder er ligefrem smukt i de Omgivelser. Det er dejligt rigtig at komme i Gang med Malingen igen, jeg føler mig rasende oplagt. Jeg er ogsaa bleven meget opmuntret ved, at Lud syntes saa godt om mit store Viale Billede, jeg har malet en Del paa det, siden han saa det sidst. Berta, han og jeg var derude at se det sammen i Gaar Morges. Han roste det meget og var navnlig glad ved, at jeg rigtig har arbejdet med det og at det under dette Arbejde stadig er bleven bedre; dette er jeg ogsaa selv glad ved, da jeg jo før har troet at jeg ødelagde mine Billeder ved at arbejde paa dem. Ogsaa Berta syntes det var et smukt Billede. Det er mit Hovedværk hernedefra, hvis ikke Portrætet her bliver det. Jeg har arbejdet paa det i over tre Maaneder stadig med Lyst, lige indtil jeg blev daarlig. Dette at jeg blev daarlig sinkede mig jo vældig jeg kunde ikke arbejde mere i den Varme, jeg er saamænd endda sluppen naadig; Maltesen maatte paa Hospitalet en Maaned, - 20 Lire om Dagen og derefter til Tirol, har brugt en Masse Penge og er endda ikke rask endnu, det var Mavekatarrh, mit rimeligvis ogsaa, men Akone fik Bugt med det. Efter den lille Rejse føler jeg mig stadig som et nyt Menneske, saa forfærdelig frisk og kraftig og veltilpas. Baccis ere ogsaa mageløse at være sammen med, de ere saa forfærdelig gode ved mig, jeg kommer til at holde mere og mere af dem og de ogsaa af mig; og saa ere de tillige livlige, dygtige og energiske, altid i Virksomhed, aldrig trætte. - Konsulens er kommen hjem nu, men vi have faaet det ordnet saadan, at jeg bliver her den Tid jeg har tilbage; Det er efter alle Parters Ønske, Konsulens havde netop faaet Brev fra en Familie i Danmark, om de ikke havde Plads til deres Datter, der saa gærne vilde herned en Tur! Baccis vilde saa gærne beholde mig og jeg heller end gærne blive, og saa blev det saadan. - - Tilmed bor jeg jo her 75 Cent. billigere om Dagen, og det er jo, - - - ja nu nærmer jeg mig et skrækkeligt Punkt, som jeg er nødt til at skrive om, men som jeg er rasende ulykkelig over. - Det trykker mig meget i disse Dage. Jeg har haft en slem Skuffelse; Fru Bacci fik for nogen Tid siden Brev fra nogle Udlændinge med Forespørgsel om de kunde komme i Pension hos hende i Vinter, hun blev forfærdelig glad over det, da de har svært ved at komme ud af det, naar de ikke har andre Ma ["Ma" overstreget] Indtægter end Mandens Maling. Hun sagde at hvis de kom, vilde hun invitere mig til at være hos dem en Maaned; der blev skreven frem og tilbage om det, og tilsidst blev det fuldstændig bestemt, saa Fru B. købte to nye Senge, Gardiner o.sv. - Samme Dag som de ventedes hertil, kom der imidlertid Brev, at de ikke kom alligevel. Forfærdelig uforskammet imod Baccis, der ogsaa var meget ulykkelige, da de havde gjort de store Indkøb. Og min Maaned røg i Lyset, det var et haardt Slag for mig, jeg havde glædet mig meget til at skrive det hjem. Nu er det mig umuligt at holde ud til Magdahls komme midt i Nov. altsaa en Maaned endnu. Jeg har sparet saa meget, som det paa nogen Maade var mig mig ["mig" overstreget] muligt. - Jeg havde jo tænkt, at jeg kunde spare vældigt i de to Maaneder jeg var alene, ved min Kost, men da [jeg] blev daarlig var det jo umuligt. - - - Uh ha, hvis I vidste, hvor jeg er ulykkelig, over at skulde skrive dette, de forbistrede Penge. Jeg ser tydelig Far ryste paa Hovedet og sige, "ja jeg tænkte det nok, de lod mig ikke slippe med det". Men én Ting, Far, maa Du nu ogsaa tænke paa, at I ["I" overstreget] i de fire Maaneder, jeg har været her for Frk. Sperlings Penge der kun var lige til Opholdet, har Du helt været fri for ["for" indsat over linjen] mig, jeg har udelukkende holdt mig oppe med de Penge, der var d ["d" overstreget] tilovers fra Dine Maaneder. Var jeg kommen hjem, var der dog altid gaaet baade til Klædedragt og Malerværk. - Men jeg har sandelig sparet hele Tiden alt det jeg kunde, og jeg synes da i Grunden ogsaa at jeg har holdt længe ud med de Penge. - - Det, det kniber med er Romerrejsen, hvis jeg ikke skulde til Rom, kunde jeg blot blive her lidt længere og saa rejse hjem. Men jeg maa jo til Rom ?? - Og der viser sig stadig ikke nogen anden Udvej end Magdahls. Alle sige, at jeg kan ikke rejse alene til den store By ganske ukendt; man kan knap gaa alene paa Gaden; Maltesen fortalte om en ung norsk Dame, der blev ilde omtalt dernede, fordi hun altid gik alene. - - - Bacci har en Bror og Svigerinde dernede og de har tilbudt mig et lille Værelse ganske gratis, det er jo et storartet Tilbud, næsten altfor galt, da jeg aldrig har set dem; og alt er meget dyrt dernede, jeg vilde ikke kunde faa et Værelse under 2-3 Lire om Dagen alene for et Værelse med en opredt Seng! - Men dette kan jeg ikke benytte uden Magdahls, der kan følge mig til Døren om Aftenen. Broderen og hans Kone ere nemlig borte hele Dagen fra 7 Morgen til 11-12-1 om Aftenen. De have en stor Pelsforretning og arbejde kun 3-4 Maaneder om Vinteren, i den Tid tjene de til hele Aaret. - Men det er jo storartet, at de ville give mig Værelset, jeg kan ogsaa lave mig min Morgenmad i deres Køkken. - - - - Nu ved jeg ikke mere at skrive om dette sørgelige Emne, men I maa endelig svare strax paa dette og lade mig vide rigtig, hvad Indtryk dette Brev har gjort, navnlig paa Far; det er mig en Gru at tænke paa at jeg skal gøre volde ["gøre" overstreget; "volde" indsat over linjen] ham den Tort, jeg var dog saa forfærdelig rørt over, at han i det hele taget lod mig rejse. - Men jeg tror, at jeg ["jeg" overstreget] naar jeg kommer hjem, vil I ikke fortryde paa det, Rejsens Virkninger har overtruffen i alt Fald mine dristigste Forventninger, navnlig ved det at jeg er bleven saa længe borte tror jeg, at den har gjort godt. De første Maaneder vare jo temmelig triste. Og at jeg er gaaet meget frem i Malervæsen er der ingen Tvivl om. - Jeg har malet alt i alt 13 Billeder tillige med det, jeg sendte hjem, altsaa 15 med dem, jeg har begyndt paa; Tallet er jo ikke svimlende, men det ene er stort og har kostet mig meget Arbejde. - Desuden har jeg gaaet meget paa Museer, og den Tid har ikke været spildt. - Dette Brev handler nok udelukkende om mig selv; Hovedmeningen er jo, at jeg i Grunden har det storartet men at der er dette sorte Punkt. Indtil jeg faar Svar, vil jeg gaa med Feber og Mavepine, - skriv derfor strax og helst beroligende, man er meget sensibel i dette Klima, og tænkt ["t" i slutningen af ordet overstreget] hvad det vilde koste om jeg maatte paa Hospitalet for 20 Lire om Dagen!!! -
Apropos, det er jo storartet, at Christine er kommen saa godt i gang i Odense! - -
Naar jeg har hørt fra Eder skriver jeg strax igen og skal saa skrive om alt f Ex Lud og Berta, der er storartet. de har Værelse her hos B's. - - Jeg haaber Dit Ben er helt kommen sig nu. - Nu skal jeg ned at male paa Berta. - - 1000 Hilsner fra Eders - trods alt - trofast hengivne datter Alhed.
Jeg kommer pludselig i Tanker om, Du, Mor, har da ikke endnu Betænkeligheder med den unge Mand, navnlig fordi jeg nu stadig bor her. - - Vær ikke bange, han rejser en af dagene herfra til sit Regiment i Turin, og jeg ser ham rimeligvis aldrig mere, - men er meget fattet alligevel. -

Omtalte genstande

Alhed Larsen maler på et stort billede med en snoet sti og rosenbede. Viale dei colli hedder lokaliteten.
Og hun maler et springvand samt popler samme sted.
Hun maler også et portræt af Berta Brandstrup.

Fakta

Brev

Da

Brevet er kun dateret "Tirsdag d. 9ende". Af poststemplet ses datoen.

Alhed Larsen opholdt sig et år i Italien fra februar 1894 til foråret 1895.
Ludvig Brandstrup var i sensommeren 1894 i Danmark for at blive gift med Berta, og de kom begge derefter til Firenze.
Viale-billedet var et maleri med motiv fra en snoet sti med rosenbede omkring.
Akone fik bugt med det: Mens Alhed var syg, boede hun hos familien Bacci på deres landsted i Acone.

Firenze

Bynavnet ses på poststemplet

Adressen er skrevet på kuverten

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB 2154

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen