Menu

Fynboerne

1898-02-06

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Alhed har besøgt sin søster Johanne hos Tante Mix i Gothersgade. Og hun har været hos maleren Frydensberg sammen med en del andre kunstnere som Find, Clement m.fl. På gaden har hun mødt Henry Lørup til hest.

Transskription

Kære lille Las!
Jeg sidder inde i Gothersgade paa Johannes Værelse og kommer pludselig i Tanker om at jeg vil skrive et Par Ord til Dig, bare jeg var kommen i Tanker om det lidt før, saa kunde det Brevet være bleven lidt længere, nu maa jeg strax op til de andre. – Jeg har travet rundt med Mor hele Dagen og nu har jeg spist til Middag her paa Johannes Værelse, forloren Skildpadde og Mandelbudding, som hun bar ud til mig ad Køkkentrappen, Tante Mix ved ikke, at hun har en Gæst herude. – Tak for dit Brev i dag, det var et meget lille Brev! (Undskyld min Forlegenhed, jeg var glad for det alligevel.) I Aftes var Berta, Lud og jeg ude hos Frydensberg. Han bor hos sine Forældre paa Østerbro i A.B.C. Gaden i et voldsom hyggeligt Hjem. Vi fik en Masse dejlig Musik, Frydensberg spiller smukt paa Violin og hans Fader akkompagnerede ham smukt. Find, Clement Ejebakke og en Vaage, vist ogsaa en Maler Nordmand, noget skabagtig at se paa, en udtværet Kopi af Erichsen var der. Ove Roule [?] og Gottschalck skulde være kommen, den sidste ventedes der længe paa, da han ikke havde sendt Afbud. Det havde ringet en Gang, og der var ikke øjeblikkelig gaaet nogen ud at se efter; da de kom derud var der ingen. Det mentes, at det havde været G., der saa var stukken af igen. Højst trolig, ikke sandt? - - Vi fik saa meget dejlig Vin, hvid Caprivin, storartet Rødvin og senere paa Aftenen Marsala. – I Morges mødte jeg Lørup paa en prægtig Hest, hvor det har været yndigt Vejr hele Dagen. Sneen drysser ganske fint ned, og det er saa mildt. Nu kan jeg ikke skrive mere, jeg skal op til de andre. – Det var et Hastværksbrev, men jeg kom til at længes saadan efter Dig, da jeg laa paa Sofaen efter at have spist til Middag, at jeg maatte skrive lidt til Dig. Hvor jeg dog i Grunden holder forfærdelig meget af Dig. Jeg længes ogsaa snart efter at se Dit smukke Ansigt. Jeg skal hilse Dig fra Mutter, som jeg var oppe hos i Gaar, og fra Moder som rejser igen i Morgen! 1000 Millioner Hilsner til Dig fra Din Alhed.

6te Febr. 1898.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

ABC-Gaden: Mellem Østerbrogade 54 og 56 i København findes en lille sidegade. Adressen er Østerbrogade, men i folkemunde hed/hedder den ABCgade, fordi husnumrene er Østerbrogade A, B og C.

København
  • Østerbrogade 54, København
  • Gothersgade, København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien