Forår 1893

Kæreste Mor!
Det bliver ingen rar Overaskelse for Eder af dette Brev at se at Johanne, som I vel trode var rask for længe siden, endnu går og skranter. Fastelavnsmandag fik hun stærk Feber, og da hun havde det endnu næste Dag og tillige ondt i Halsen turde vi ikke andet end hente Doktoren. Hun havde 39.2 hele Dagen, men allerede næste Dag noget mindre. Dr. kom 4 Dage i Træk han trode vist det skulde blive en rigtig Sygdom; men heldigvis blev det dog ikke til noget. Men en grundig Forkølelse har det saamænd været, og hun hoster en Del endnu, saa hun skal være meget forsigtig foreløbig. – I Dag er hun lidt oppe, Dr. gav hende Lov imorges. Kan Du dog ikke skrive til hende at hun skal købe sig nogle Uldbuxer, jeg kan ikke faa hende til det, og jeg er sikker paa det skærmer mod Forkølelse, det er hjulpen godt paa mig siden jeg begyndte at gaa med det i Efteraaret. – Vi har som Følge af Joh’s Daarlighed, levet stille ingetagen hele Ugen. Men Folk har været saa flinke til at komme og høre til hende samt medbringe Blomster og Kager. Jeg har været saa flittig med at tegne og male alle de Blomster. Jeg har tegnet Krokus og en Hyacinth, malet en hvid Hyac. malet Røde Tulipaner, som alle synes ere saa gode, tegnet Johanne i Sengen samt begyndt paa et Maleri af Chr. ved Klaveret. Er det ikke en storartet Flid.
Nu skal jeg en af Dagene have det ud og vise Krog det. – Jeg er ikke begyndt at synge endnu, men jeg begynder nu til den første. Du har vist misforstaaet det jeg skrev om Betalingen. Jeg har ikke betalt i den Tid, jeg ikke har sungen, Men Anna har sungen paa de samme Betingelser, som hvis vi begge sang, vi faa Moderation, naar vi synge to. –
Christine synger derimod stadigvæk. – Den Frk. Lund, Christine skulde spille med, maa vist have betænkt sig, hun melder sig stadig ikke. – Huskede Du Tante P’s Fødselsdag i Gaar? Vi ville skrive til hende, det Skind, hun trænger vist haardt til en Smule Opmuntring, det maa jo være frygtelig at gaa og vide, at ["det" overstregethun rimeligvis kun har faa Maaneder tilbage at leve i. – Bedstemoder havde haft Brev fra hende forleden det havde nok været en stor Skuffelse for hende ikke at blive bedt til Erikshaab i Julen. Jeg synes, Du skulde skrive ligefrem til hende, at Du er bange for Smitte; det maa jo være skrækkeligt for hende hvis hun tror at I ere blevne trætte og kede af dem, ved stadig at skulle hjælpe dem. --- Det er ikke noget muntert Brev men vi oplever heller ikke noget muntert i denne Tid. – Onklerne var her forleden Aften, Lud har saa travlt i denne Tid, saa vi ser ham sjældent. – Vi var til The hos Etatsraadinde Schou forleden Efterm. blev stærkt trakterede med Kvædegelé, Kvædebrød, Kakaolikør foruden The og Kager. Hun er meget elskværdig.
Nu kun mange Hilsner til Eder alle Din Alhed.
Christine glæder sig til at komme Hjem i Paasken.