Fynboerne
1920-03-24
Afsender
Laura Warberg
Modtager
Johanne Christine Larsen
Transskription
Onsdag d. 24de.
Kære Johanne!
Jeg hørte fra Grethe til min Sorg at lille Erik endnu har Temperatur og vel altsaa ligger stadig væk; hvor er det dog svært! Tør han dog ikke komme op. Jeg hørte forleden at ved at ligge saa længe kan der saa let samle sig Slim i Lungerne, er det dog rigtigt af Dr. Hviid at holde ham i Sengen al den Tid. Paa den anden Side bør man jo ikke have Ansvar for raade noget. Jeg kommer lige hjem til hans Fødselsdag, som jo da er d: 30de? Astrid mener d: 29de. I Gaar blev jeg til min Forbavselse bedt til Middag hos Fru Syberg. Forholdet med Alhed er jo ikke godt for Tiden, men hun Astrid [”Astrid” indsat over linien] syntes jeg skulde modtage den udstrakte Haand og jeg var saa livlig og selskabelig som jeg kunde være. Allerup kom der til Aftenskaffe og Snakken gik storartet. Schou har desværre en meget daarlig Finger og kan slet ikke arbejde eller tjene noget, Fru S. klager ogsaa over Fattigdom da hun har kastet over 3000 paa at købe Bil i Tyskland. Astrid har heller ikke mange Indtægter, saa hun lever ved Grød og Kartofler. Naar jeg kommer hjem haaber jeg at kunde sende hende lidt Penge. Jeg har jo 2. Form. været oppe og syet for hende, den sidste spiste jeg Frokost der og havde mange gode Madvarer med til hende. I Morgen Form. skal jeg der igen og saa skal jeg glæde hende med en hel Del af Tantes Linned som jeg bad Caspersen om til hende -, og Strømper. Paa Lørdag skal T[ulæseligt] og jeg til Faaborg; I Morgen Aften hos Oberstens – Caspersen og jeg. I Morgen Form. Visit hos Fr. Holstein og Ville Fibiger; ogsaa lidt ud med Thora og Bodild, hvem jeg vil give en Ring som en Slags Konfirmationsgave, hun er nylig fyldt 15 Aar. I Mandags havde jeg en rar Aften hos den søde Ellen Branner med Branners og Astrid. Saa Farvel lille Johanne!
Kærlige Hilsener til Eder allesammen fra
Mor.
Fakta
PDFDa
Brevet er kun dateret "Onsdag d. 24de". Bodild Branner er netop fyldt 15, og hun blev født i 1905. Laura Warberg når hjem til Erik Warberg Larsens fødsedag, og denne var 30. marts. 24. marts var i 1920 en onsdag.
Fru Syberg er i biografi-afdelingen oprettet som Marie Schou, som var hendes navn under første ægteskab. I anden ægteskab fik hun navnet Syberg. Den omtalte Schou er Jørgen Schou; søn af Fru Syberg og kortvarigt gift med Astrid Warberg-Goldschmidt.
Tante = Johanne Caspersen døde 13. februar 1920.
Det vides ikke, hvem Oberstens var.
Bodild Branner
Ellen Branner
Thora Branner
Hans Christian Caspersen
Johanne Caspersen
Vilhelm Fibiger
- Holstein, Frk.
Jørgen Schou
Marie Schou
Astrid Warberg-Goldschmidt
Erik Warberg Larsen
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB0934
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen