Menu

Fynboerne

1891-1893 marts

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Det var et dejligt bal med masser af dans til kl. 3 om morgenen.
Kjolen blev dyr. Komtessen har givet Alhed bånd og handsker.
Alhed Larsen har tegnet italieneren nogle gange, og det blev mislykket. Ludvig Brandstrup har også model. Det er svært at tegne perspektiv.

Transskription

Mandag Morgen

[Med blyant og en anden skrift end Alhed Larsens er herunder skrevet:] Marts 1891?

Kære Moder!
Nu fortsætter jeg, hvor jeg slap. Ballet blev jeg vist omtrent færdig med at skrive om; Dansen gik voldsom livligt hele Tiden, Damerne var bogstavelig talt ikke af Gulvet, da der kun var 49 af den Part og derimod 25-30 Herrer. – Kl. 3 holdt det op, men vi var alle enige om, at vi magelig kunde være bleven meget længere ved. Der var ikke Catillon, hvilket særlig var Kvadrille det andet l overstreget og erstattet med et j var meget misfornøjet med. Student Balslev og Onkel Jonas bad mig sende mange Hilsner, naar jeg skrev hjem.
- Kjolen blev rigtignok en Del dyrere, end jeg havde tænkt; hende, der skulde sy den herhjemme, kunde ikke; Komtessen forærede mig nogle nydelige Baand til Bælte og Sløjfe i Siden og paa Skuldrene samt Haarbaand, ligeledes et Par lange lækre brune rue [det afsluttende e overstreget] Handsker, der stod nydelig til den blegrøde Farve, og heldigvis ikke tog videre Skade; de lyse var noget snavsede, da det kom til Stykket. –
- 1. Vadsæk og Nøgle har jeg faaet og retournerer det hermed med Tak for Indholdet, af hvilket 2. Italieneren endnu ikke har prøvet sin Del, da han ikke har været paa Atelieret siden; jeg tegnede efter ham kun en 3-4 Gange, men det mislykkedes, saa havde han ikke Tid længer, da han skulde staa nede paa Atelieret [”Atelieret” overstreget] Akaddemiet, men han vilde komme igen, naar han blev færdig med det. Onkel Luts lille Model har ikke været der de sidste Dage, men O. Lut mener, at hun bliver henrykt over Skørtet og Trøjen. – 3. Det er meget morsomt at tegne Perspektiv, Ingrid Lange tegner med, men hvad Punkt 4 angaar, om det er svært, saa kan jeg ikke sige andet, end at det volder mig en Del Hovedbrud og at jeg er temmelig tykhovedet til det. 5. ikke været hos M. Knipschildt, 6. Marie Hansen var her kun i Fastelavnen.
Nu har jeg vist besvaret alle? – (3) Tak Elle for hendes Skrivelse som bliver besvaret til hendes Fødselsdag. –
Mange Hilsner til Eder alle! – Din højst [”højst” overstreget] i dybeste Ærbødighed lidt forkjølede Datter Alhed.

Omtalte genstande

Alhed Larsen tegner en italiensk model.

Fakta

Brev

Da

Brevet er udateret. Det er skrevet, mens Alhed Larsen boede i København. Hun vil skrive til søsteren Ellens fødselsdag, som var 6. marts, og hun skriver et par ord om fastelavn, så brevet er formodentlig skrevet i slutningen af februar eller begyndelsen af marts.

Det vides ikke, hvem Alhed Larsens og Ludvig Brandstrups modeller var eller hvor/hos hvem, Alhed arbejdede med perspektivtegning. Muligvis var Ludvig Brandstrup underviseren.

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB 2099

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg P.