1920-01-19

Sønd. 19-1-20

Kæe Laura.
Modtag de kjærligste ønsker fra Theo og mig i Dagens anl. Du får nok en yndig Dag hos din kære søde Alhed. Er der nogen, der forstår at lave fest, så er det da Alhed og Las. Hvor jeg husker den sommer, jeg var paying guest hos dem. En middag med stegt flæsk med ny kartofler og salade romaine pyntet med de små blå blomster. En vase med roser på bordet. Festivitas over det hele. Som sagt 75 år båret med oprejst pande og rank ryg i medg. og modg. som Du bærer dem. Det er sandelig godt gjort. Hanne og jeg var i dag enige i, at var du ikke nu kommen herover så snart, var vi begge to kommen til Kerteminde trods vintertid og dyrtid; men nu ses vi jo som sagt meget snart her. På Lørdag 24 skal Lejf have en Dans. Han er bedt så umådelig meget ud, og jeg kan ikke lide ikke at gøre gengæld; men ærlig talt gruer jeg nok. Først pensionærmiddag. 5 1/2 45 men. så opvask til side, stuerne pyntet bordet dækket til 24 unge gæster souper. Tunger i oliven med fiskerand. salater, sandwiches, cakes med roquefort og parfait med nougat, rødvin og madeira, ud på aftnen "A.b.c. vand" og appelsinsalat og 1 1/2 kaffe med kager Kl. 2 Afhentning. Gid det var vel overstået. Jeg sender dig hermed et lille hvidt sjal. De er trods finheden meget varme. Skulde du gå til at få ét til eller lign. kan det byttes i Mag. du N. Jeg var hos Hanne i formiddags. Max var i Valby til frok. Jeg blev hos Hanne vi havde så meget at tale om. Jeg havde ikke været der så længe. Det var meget hyggeligt. Bagefter gik vi på visit hos Jørgens, som jo bor i Blågårdsgade. Traf dem ikke. Barnet så vi. Den var sød, lign Jørgen som 2 dråber vand. Stakkels Kristian er stadig dårlig af Ichias. Det er meget drøjt og smertefuldt. Nætterne er rædsomme trods sovemidler. Under sådanne forhold savnes telefonen meget. Nå nu farvel for denne gang. Daisy har det godt men desværre endnu intet arbejde. Det er vist håbløst i England for tiden. Der er en syndflod af massøser. Hils nu alle, Junge, Elle, Alhed tusinde gange fra Tante Mis.