Menu

Fynboerne

1906-10-18

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Ingeborg Astrid har stadig ikke født.
Johannes Larsen har lavet en tredje akvarel til (Peter) Sus, og han har malet på billedet af kalvene.
Amanda har gjort hovedrent i spisekammeret og ordnet trappestuen.
Glarmesteren har afleveret syv billeder, og rammerne er pæne.
Prioriteterne er ved at være i orden.
Puf har en loppe.

Transskription

Kjerteminde 18 Octbr 1906

Kæreste Alhed!
Tusind Tak for Dit Brev, som ganske rigtig kom i Aften. Jeg havde opgivet at høre fra Dig i Dag og tænkte mig at der muligt havde vist sig en Lille, men det slog altsaa Fejl. Jeg har i Dag lavet den tredje Aquarel til Sus, det er en ækel Pen, og i Eftermiddag har jeg malet paa Kalvene. Jeg har ogsaa i Dag skrevet Takkebrev til Lud og Berta. Jeg var nemlig nede hos Grossereren og nød et Par Bayere da jeg var færdig med at male vi havde nemlig faaet Spegesild til Middag i Morgen skal vi have Ærter. Jeg skal nok huske Sildelagen i Morgen. Amanda har gjort Hovedrent i Spisekammeret og i Dag har hun virket med Gangen oven paa og Trappestuen, hun slider vældigt i det. Glarmesteren har været med 7 Billeder i Dag og kommer med flere i Morgen. Jeg tror vi har været heldig med Valget af Rammer, i hvert Fald er jeg tilfreds med hvad jeg hidtil har faaet hjem. Saa vidt jeg kan se er Prioriteterne ved at gaa i Orden Papirerne fra Nyborg blev sendt ind i Forgaars saa nu bliver der vist Ende paa det. Agraren skød en Hare i Middags. Der er en Loppe paa Puf. Det morer dem at jeg skriver det. Mange Kys og Hilsner, Puf siger jeg skal hilse fra Loppen ogsaa.
Din
Johannes Larsen.
PS.
Jeg skal se om jeg kan komme ned om Fisker i Morgen.
JL.

Omtalte genstande

Johannes Larsen maler et billede af kalve. Dette er også omtalt i det forrige brev fra ham til Alhed.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Alhed Larsen er i Malmø hos søsteren Ingeborg Astrid f. Warberg, som skal føde.
Det er uvist, hvilke prioriteter der omtales.

Kerteminde
Malmø
  • Nyborg

Det Kongelige Bibliotek

Johannes Larsens familie indleveret til DKB.