1906-10-18

Kæreste Larsi!
Med lille Sjums paa Skødet griber jeg Pennen. Hun har det heldigvis en hel del bedre nu, men er jo endnu noget gnaven. Jeg var ude en lang Tur med hende i Formiddags. I Efterm. Har jeg strøget en stor Sengelinned. Hvor det for Resten var et bedaarende Vejr at gaa i i Dag, saa stille og smukt, vi var i Kungsparken, der er rigtig kønt. Det er snart noget galt noget at den Unge ikke kommer. Paa Onsdag rejser Pigen og saa bliver det en farlig Redelighed. Vi vilde jo gærne se Ungen, før vi siger endelig Besked om Amandas Rejse, men der bliver vist ikke andet for end at hun rejser fra Kerteminde Onsdag d. 24 med 3.20 og saa kommer her Fredag med Færgen der gaar 11.10 fra Frihavnen. Det kan Du da foreløbig sige til hende, saa kan vi jo altid sende Besked, men det bliver vist nok saadan. Lille Sjums brøler aldeles ustandselig siddende paa mit Skød saa det er ikke nemt at samle Tankerne. Tak for Dit Brev i Dag, det er morsomt, Du maler Kalve, og at Ungerne er flinke. Min Forkølelse bliver vist forhaabentlig ikke til noget videre.
Jeg maa slutte, Brevet skal med. Hilsner til alle, Kys til Dig og Børnene.
Din A.

Dis hilser, Alfred er i København.