1906-08-03

3 Aug. 06.

Kæreste Mor!
Det var rigtignok et epokegørende Brev, jeg fik fra dig! Jeg skrev øjeblikkelig en Ansøgning – d.v.s. Fuldmægtigen lavede Kladden – og fik det af Sted samme Dag; mere expedit kunde det altsaa ikke være. Men Grevinden kan jeg ikke faa fat i, da hun tager lige fra Erholm til Fanø og bliver der. Jeg tager derimod i Morgen selv over til Brahesborg for at tale med Godsforvalteren – det kan aldrig skade, mulig gavne. Hvis han saa fortæller mig, at der absolut er alt Haab udelukket for mig, så vil jeg ikke gøre Grevinden Ulejlighed, men hvis jeg kan mærke mig til, at der er Gnist af Mulighed, skriver jeg til hende og beder hende gøre noget for mig, hvis hun kan. Onkel Syberg er meget interesseret i det og mener at jeg skal bære mig saadan ad. – Jeg gør mig slet intet Haab, men vil selvfølgelig alligevel hænge i med det ud af alle Kræfter. Det var dog forfærdelig pænt af Onkel Christian at skrive til dig, vil du hilse ham, naar du ser ham og takke ham fra mig. Tænk! Hvis det skulde lykkes! Hvis jeg faar det, telegraferer jeg til dig! -------------
Jeg kan ikke huske, om jeg skrev til dig, at vi ellers havde berammet Bryllupsfest til d. 22nde Aug., men hvis Godsforvalteren forlanger det opsat p.Gr.a. Legatet, saa opsætter vi det selvfølgelig. Men det vilde være næsten grinagtig småligt for de 14 Dage. – Jeg cyklede fra Erikshaab i Gaar ved 11 Tiden; jeg kunde ikke rigtig holde ud at være der; desværre fik ["fik" overstreget] kom jeg ikke rundt til Folk (undt. Degnens Fru Peja og Stationsforvalterens) jeg kunde bogstavelig talt ikke; Heden virkede saadan paa mig, at jeg blev daarlig det slog sig paa vore Maver, saa jeg var helt elendig – tilsidst. Men jeg er ked af at tænke paa Smidts, Doktorens og den gl. Grevinde. Da jeg sagde, at jeg vilde rejse den og den Dag, sagde Marie blot ”ja jeg vil ikke bede dig blive, Ja Otto skal jo rejse ”. Men da Pallam havde bestemt at rejse Mandag og jeg rejste Torsdagen før, lød det jo ikke hel plausibelt. Men tænk, da jeg skulde cycle, fulgte Pallam mig hen til den lille Skov og gav mig 60 Kr!! som jeg selv skulde købe Brudegave for; synes du dog ikke, det var imponerende! Jeg er forfærdelig glad ved det, sætter dem foreløbig i Sparekassen hernede og holder det hemmeligt paa visse Steder. - - Den sidste Aften var vi paa Gjelskov til Ære for mig; vi fik Rødvin og det var i det hele overmaade festligt. Jeg snakkede meget med Fru Mogensen, der talte meget smukt om dig og alt andet end venligt om Tante Visse; og hun sagde, at det var jo aldeles utilgiveligt, hvad Fru Jørgensen der havde gjort.
Andresen var forleden paa Ølstedgrd. hvor Tante Visse straks begyndte at snakke om mig, men Andresen stoppede Diskutionen ved at sige, at han syntes nu, jeg var en rar Pige og kunde ikke se andet, hvorpå Tante Visse tav stille. --------------------------------
Herude befinder jeg mig saa udmærket. Onkel Syberg er saa flink og venlig imod mig og Tutte og jeg har det jo som altid storartet sammen. Kirstine er ogsaa flink og meget mere tiltalende end i Vinter. Hun giver os god Mad. - - Mon du dog havde min skrevne Kogebog med som jeg bad dig om, saa var det dog ærgerligt, at jeg ikke fik den; men ellers kan jeg jo faa den naar du til Efteraaret sender det andet. Mit Skrivebord stod godt i Spisestuen, Klaveret i Havestuen, men alle mine gode Bøger laa i en Hob paa Gulvet paa Pulterkammeret, udsat for Mus og Støv og Regndryp fra Taget!
Hvad mener du saa om Saften skal jeg sende den, hvis Varmen vedvarer eller hvordan? Nu er der vist ikke mere for denne Gang! Jeg længes meget efter at høre, hvordan du synes, Dedde har det, om han taaler Læsning og Hede o.s.v. Jeg var gruelig ked af det for ham, da han rejste ned og skulde til at slide i den trykkende Luft. Hils ham mange Gange og kærlig Hilsen til dig selv fra Junge – og Tutte.