Fynboerne
1894-04-01
Afsender
Alhed Larsen
Modtager
Laura Warberg
Dokumentindhold
Alhed forstod ikke det, som hendes mor skrev om vasen.
Christine og Thomas har været på en god tur til Falster.
Alhed og Ludvig Brandstrup har holdt sangaften på hans atelier, og han forærede hende et meget fint, gammel smykke.
Alhed spørger, hvem Frøken Berg er.
Transskription
[Den eller de første sider af brevet mangler] besvare til det bliver lidt varmere, saa ved jeg bedre, hvad jeg har Brug for. Jeg fik den anden Pakke i udmærket Stand, men først Lørdag. - Fru Magdahl havde jeg skreven til, inden jeg fik Dit Dit ["Dit" overstreget] derom, det med Vasen forstod jeg ikke men jeg antager hun selv skriver derom til min Fødselsdag. - Frk Opperm.s Hefte har jeg skreven til Chr. om for Dage siden, det er vist derinde. R.V.-kogl. Vice. - Jeg har ikke mere Brevpapir ogsaa af den Grund bliver Brevet ikke længere. Jeg fik i Gaar Brev fra Thomas og Christine, det har jo været en vellykket Tur til Falster. - Har for nylig ogsaa haft Brev fra Frk. Sperling og Maria. - Vi havde en morsom Sangaften forleden paa Luds Atelier. Vi førte skaaren Smørrebrød med og han gav Vin og The. - Lud gik pludselig hen i sit Skab og hentede et yndigt lille Smykke, som han forærede mig. Det er gammel florentinsk Mosaik, indlagt i Sølv, nydeligt Arbejde, dels Kors og dels Brosche Det stikker Tante Visses Kors. - Jo, jeg var ganske rigtig kommen galt paa det ["det" indsat over linjen] med Datoer, og opdagede det først flere Dage efter. - - Nu kun 1000 Hilsner til Eder alle sammen.
fra Din Alhed.
Hvem er Frk. Berg?? Hvor kommer hun fra? Du omtaler hende, som om hun var en Selvfølge. Jeg aner ikke, hvem hun er, men kan jo forstaa, at hun færdes paa Haabet til daglig. -
Fakta
PDFDa
Den eller de første sider af brevet mangler, og det er udateret. Alhed skriver om søsteren Christine og Thomas, og de to var et par fra januar 1894 til slutningen af marts 1895, så brevet stammer fra denne periode. De to har været på Falster i påsken, som i 1894 lå 22.-26. marts, og Johanne skrev 1894-05-07 om denne rejse til Alhed. Hun venter brev til sin fødselsdag 7. april. Altså er brevet formodentlig fra omkring 1. april 1894.
Alhed Larsen opholdt sig sammen med sin morbror, Ludvig Brandstrup, i Firenze. Hun boede den første tid hos vicekonsul Alfred Rottbøll.
Haabet er gården Erikshaab; Alhed Larsens barndomshjem.
Ludvig Brandstrup, billedhugger
Thomas Bredsdorff
Christine Mackie
Anna Magdahl Nielsen
Johanne Oppermann
Alfred Rottbøll
Nicoline von Sperling
Maria von Sperling. g. Balslev
Else Warberg
Kerteminde Egns- og Byhistoriske arkiv, BB 2188
Nej
Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer