maj 1893

Kære Moder!
Jeg havde tænkt ogsaa at skrive et ordentligt Brev i Dag, naar Joh. skrev. Men saa opdagede jeg, at det var høje Tid at tage fat paa at male mit Blommetræ, saa opsatte jeg Brevet; Kunsten fremfor alt! – For at blive ved det Emne! Saa tror jeg nok, at I faar den Fornøjelse at faa mig hjem i Sommer. – I Søndags var Onkel Lud ude hos Krog og de havde da drøftet mig, min ”Kunst” og mit Helbred! De var enige om, at jeg paa Grund af begge disse sidste Dele maatte hjem i Sommer! Krog kunde ogsaa godt se, at jeg gik og saa daarlig ud. Forresten er jeg meget bedre nu, men dog ikke mere befæstet, end at jeg igen i Nat hostede en Del.- Jeg glæder mig umaadelig til det, og venter mig meget af Sommeren! Jeg har endnu ikke talt selv med Krog, men vil gøre det med det første! Onkel Lud mente, at jeg skulle rejse strax, men jeg vil helst vente en 14 Dages Tid, for at tjene noget til Maling og alt hvad dertil hører. Jeg vil ogsaa gærne se Udstillingerne nogle Gange. – Kan Elle dog ikke rejse herind sammen med Chr.? jeg vilde saa gærne være her sammen med hende og forevise hende disse Bunker af Malerier o.sv. - -- Vi har saa forfædelig meget for i disse Dage! I Morgen er der paatænkt en Tur ud til Birkerød til Maleren Bredsdorff sammen med Frk Opperm hendes Broder, Lützhöft, Kunstneren og Anna. – Joh. har været ude paa Fabrikken i Dag og set en stor Brand. Mens vi stod der oppe kom begge Direktørerne; Krog trykkede hende i Haanden! – Skulde I ikke have nogle gl. Edelwejsblonder og andet, som Chr. kunde faa ind til min sorte Kjole, jeg har maattet sprætte Silketøjet af! – Tak for den dejlige Pakke! Vi har ordentlig nydt det! –
1000 Hilsner til Eder alle Din Alhed.

Knusk Ungen fra os.