Fynboerne
1902-07-10
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Møllerens børn har skarlagensfeber, så Marie Larsen foreslår, at Puf bliver "dernede" (formodentlig hos bedsteforældrene på Erikshaab).
Johannes Larsen og Fritz Syberg sidder og drikker bajere hos Georg Larsen, hvis kone er ved at føde i værelset ovenpå.
Johannes Larsen og sønnen Lysse har spist hos Syberg-familien.
Transskription
Kjerteminde 10 Juli 1902
Kæreste Alhed!
Jeg skriver til Dig for at lade Dig vide at Møllerens Børn har Skarlagensfeber. De hentede Læge i Gaar og det viste sig at de har haft det i længere Tid, saa længe at det ene af Børnene skaller og altsaa har det omtrent overstaaet, Marie fortalte det før og foreslog at jeg skulle lade Dig det vide. Hun mente at Du maaske hvis det kunde lade sig gøre vilde efterlade Puf dernede til vi kommer hjem fra Nordskov, men det maa Du selv om. Jeg sidder her hos Grossererens med Baronen, han beder mig hilse, vi er paa den tredje Bayer. Georgs Kone ligger oven paa og er ved at faa en lille, de hentede Jordemoderen i Nat men efter hvad Due siger er der ikke passeret noget endnu. Vi var til Aften hos Hønset og Baronen i Gaar. Snaps stegte Kyllinger og Rødvin og Madeira. Lysse og jeg laa dernede i Nat og Baronen hos os da det regnede da vi skulde hjem. Hils dem alle sammen dernede. Jeg glæder mig til at se Dig i Morgen. Din
Johannes Larsen.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Anna og Fritz Syberg flyttede fra Svanninge til Pilegården i Kerteminde juli 1902, så det er formodentlig på Pilegården, Johannes og Lysse Larsen har været til middag.
Georg og Marie Larsens barn Ellen blev født i 1902.
- Nordskov
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien