Fynboerne
1920-03-17
Afsender
Laura Warberg
Modtager
Louise Brønsted
Dokumentindhold
Overfarten var nok slem.
Brylluppet (mellem Astrid Warberg og Jørgen Schou) finder først sted om en måned, for Jørgens finger skal først være rask. Fru Syberg/Schou er ikke sød mod Astrid.
Alhed Larsen er glad for at have Louise Brønsteds børn hos sig.
Transskription
[Fortrykt på kortets adresseside:]
BREVKORT.
[Skrevet med blyant:]
1920
[Skrevet med blæk i adressefeltet:]
Mrs. L. Brønsted
c/o Mrs. Henning
44-45 Tavistock Sq.
London W-C.
[Skrevet med blæk i tekstfelterne:]
Onsdag d: 17_de_
Kæreste Lugge!
Det var vist en slem Overfart, her blæste det meget, men Vinden var vel god nok. Alt vel her! I ser vel danske Aviser og veed om det store Nederlag i 2 Zone, her bliver vældig Kamp hjemme af dem der absolut vil have Flensborg trods alt. Det er mig ret vel tilpas, dog før om en Maanedstid bliver de ikke gift hun vil have Schous Finger rask først, den er meget læderet, og han kan ikke arbejde; Fru S. gør megen Indvending, men er ikke videre rar mod A. Hun er underlig. Næste Gang faaer Du Brev og skal da høre mere. Lige nu kom der et dejligt lille Kort fra Alhed; hun er saa glad ved Dine Børn, de er saa søde og Las er jo væk. Kærlige Hilsener! Mor.
Fakta
PDFDa
Datoen ses af poststemplet
Afstemningen i zone 1 blev afholdt den 10. februar 1920 og her stemte næsten 75 % for igen at komme til at høre under Danmark. Godt en måned senere, den 14. marts, blev der stemt i zone 2, og her blev valgresultatet en overbevisende tysk sejr - 80 % stemte for, at Mellemslesvig skulle forblive tysk (Lex.dk).
Alhed Larsen passede Brønsted-parrets børn, mens forældrene var i London.
"De" er Astrid Warberg og Jørgen Schou, som trods en stor aldersforskel var blevet kærester og blev gift i 1920.
Fru S. er Jørgen Schous mor; født Hansen, gift første gang Schou; anden gang Syberg.
Bynavnet ses af poststemplet
Adressen er skrevet i adressefeltet
Ellen Brønsted
Else Birgitte Brønsted
Peter Oluf Brønsted
Alhed Larsen
Johannes Larsen
Jørgen Schou
Marie Schou
Astrid Warberg-Goldschmidt
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3762
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted